Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

8 f. A., hvori de ansøgte Kongen om Veskjermelse og Forsvar, saa nt "de ikke ydermere under Fjendens Aag og Plager skulde geraade, eller overleveres" — hvorimod de overdroge og hengave Landet "ti! Hans Kongs. Majestæt og hans Arvinger, fodte og ufødte, for evindelig Arv og Ejendom at folge." Et kongl. Taksigelsesbrev blev samme Dag udstedt. — Under 3 Mai 1659 udstedtes et Kongl. aabent Brev, hvori Landet, som Indbyggerne saaledes havde til Kongen "overdraget, undergivet og foræret" ved bemældte "Gavebrev", antages og annammes under kongelig Beskjermelfe. Kongen lovede at ville forsvare dem efter yderste Formue, og aldrig igjen at afsraa dem til de Svenske, og "udi alle Maader mod dem, som en naadig og mild Herre og Hvrighed betee og ervise." Ved de paafolgende Underhandlinger, der endtes med den Københavnske Fred af 27 Maj (6 Juni) 1660, vilde Sverrig ikke frasige sig sin Fordriug pan Bornholm, da de Fred mæglende Magter holdt pa;v at Freden maatte siuttes efter den roskildffe Freds Basis, allene med Undtagelse af Trondhjems Stift. Dog kom det til ben Beslutning, nt en særskilt Forening skulde skee angaaende Bornholm. Nu foretogcs Underhandlinger herom i Stokholm, og omsider afsluttedes to Traktater af 3 Juli 1660 og 5 Mai 1661. Ved den forste foreløbige blev fastsat: nt Bornholm skulde være afstaaet til Danmark, imod et Wqvivalent af 8500 Tdr. Hartkorn, der skulde bestaa i adeligt Gods i Skaane. J Traktatens 9be H er bestemt: at Daunrark ikke uraa afskaa Bornholm til nogen fremured Magt, til begge Kroners Præjudice. Ned den anden endelige Traktat, af 5 Mai 1661 blev det Zordegoids, som Kongen maatte tilforhandle sig af Danske Adelige, der ejede Gods i Skaane, nøje specificeret, og overdraget til Kongen af Sverrig; og herved var nu Sverrigs Afstaaelse fif Doenholm til Kongen af Danmark fuldeligen kommen istand. Af Landets Historie for den felgende Tid maa jeg, som paa et andet Stedu) udforligere behandler samme, her indskrænke n) Nemlig i iDst'o Minerva, hvor jeg har ffrevct: "Bornholms Krønike fra Christendommens Jndforelfes Tider", og der anfort de Skrifter, (hvoriblandt Skovgaard's Saga, Aalborg 1832),