Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

9 mig til at bemærke: at ligesom Kong «Christian den Fjerde et Par Gange besvgte Landet, saaledes var Kong Christian den Femte der i Aaret 1687 — Hs. Kongl. Højhed Prinds Christian Frederik i Aaret 1824, Hans Kongl. Hsjhed Prinds Frederik Carl Christian i Aaret 1833 — at Aaret 1744 maa erindres, fordi samtlige Kongen da tilhørende Fastegaarde, som vare i alt 230, tilligemed endeel Udbyggersteder, bleve overladte Besidderne til Ejendom, — at der i Aaret 1770 blev under 21 Sept, udr (tcbt en kongl. Forklaring over Indbyggernes Privilegier, — og endeligen at i.Aaret 1819 begyndte Udffiftninger, hvis store Vigtighed mere og mere erkjendes, og fra hvis Fuldførelse, i Forbindelse med de udstrakte Udmarkers bedre Benyttelse en ny Periode i Landets Kultur-Historie vil blive at regne. Landets Beliggenhed er i Hsrersocn imellem den 54° 59z So" og 55° 17z54/z nordlige Vrede, og imellem 31° 18z og 31°45z 30z/ Længde, regnet fra Ferro Meridian. Landets nordligste Punkt, Hammeren, ligger, efter Sokaartet over den forreste Deel af Hfterssen, omtrent 5 Mil fra Skannes sydøstligste Odde, Sandhanrmeren. Det imellem Bornholm og Skanne varende Vand, kaldet Hammervandet, er det egentlige Farvand for de paa Hstersoen sejlende Skibe, dels fordi det er renere for Grunde end Farvandet syd for Landet, og dels for Fyrenes Beliggenheds Skyld. Her er Hstersoen meget dyb, paa nogle Steder især nær ved Bornholm 40 Favne, men derimod i det andet Lob, sydligt for Landet, imellem det og Hen Rugen og den pommerffe Kyst er vel paa nogle Steder en Dybde af 12 til 16 Favne; men derhos flere Grunde, blandt hvilke "Nvnne Vank", 1| til 2| Mile br. og 6| Mile lang, hvor kun 7|, 9 til 12 Favnes Dybde findes, ligesom nogle Steder kun gives 15Z 19, til 22 Fod Vand p2). Fra Nonne til Rügen er omtrent Afhandlinger, Diplomer rc. som derom oplyse; 1. Bind, S. 222—236. H. B. S. 10-25. 80-88. 131-141. 180-191. IH. B. 17-27. n) Rawert og Garlieb, S. 231. See og Catteau de Calleville'S Skrift om Ostersoen, oversat af Rawert. 1816. "Ueber die Bildung der Ostsee", en i Falcks Staatsbnrgerl.