Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

299 Hr. Pastor 23mefen har beskrevet den bornholmsk Hostemaade16 ’) og jeg tillader mig at optage hans Ord og Forsvar for Omgangs- maadcn hermed: — "Man vil udentvivl mene, at det er Svineri at tage Heste op i Sæden, og det syncs virkeligen saa; men Erfaringen har dog overbeviist mig om, at hverken Kjerne eller Foder tager Skade derved. Naturligvis passer Bonden, som i Hosten har sin Plads i Laden, paa, at det Mog, som Hesten taber i Sæden, bliver kastet nd, og seer han at Hesten vil stalde, sætter han en Bette under den; men jeg kan ikke selv vare bestandig i Laden, og jeg har derfor oftere fundet Hestemog iblandt min Sæd, naar den er taget frem, for at tærskes eller ffjerres til Hakkelse, men jeg har aldrig kunnet opdage, at den har beska- diget ettten Kjernen eller Straaet. I alt Fald knnde det dog kun være en lille Viss, som derved kunde faa Skade. — Dernæst vil man vel ogsaa indvende, at Hestene maa aftræde mangen Kjerne, og det er unægteligt; men hvad stader det. Derved lettes Tcrrfferens Arbejde. Sæden ligger lagvis, og rulles lagr vis frem paa Loen, hvorved den meste lose Kjerne folger med. Lidt bliver sagtens i Stroelscn under Kornet, men dog næppe mere end om Sæden havde været bunden, og selv dette lidet kunde man jo, om man vilde, feje op og rense paa Loen; men i Almindelighed finder man bedre Fordel ved at lade en Griseso soge sin Næring deri." Om Sædens Liggen i Laden og Fremtagelse til Tærskning siger Hr. Pastor Bsrresen: "Man bruger meget at aftærske den bundne Sæd forst, og naar man af Byg og Havre har afterrffet det Hverfte indtil Lejderne, "ganger" man deromkring d. e. man nedffja-rer med en skarp Torvespabe, som er sak paa et dertil indrettet Skaft, Sæden nærmest ved Væggene lige til Bunden, saa der bliver en smal Gang, ("Gcrnge") rundt omkrjng Sæden. Deri ligge Kattene, og snappe alle Rotter og Mus, saasuart de ville nd. Dette 'Arbejde stræber den bornholmske Bonde at faa gjort ("sjot") inden Zulen; thi da kan Sæden siden ligge hvor- lange det skal vare, uden at blive ffaarcn. Dette er især vig- tigt med Hensyn til Naarhavren, det vil sige den Havre, som ,61) I Tidsskrift for Landokonorni; 2det Bind 1833 S. 394 o. f.