Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: Fr. Thaarup
År: 1839
Serie: Tiende stykke
Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 360
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
300
skal brnges til Hestefoder i Vaarens Tid. Naar der er gænget
om den, kan den gjemmes hele Aar, uden at blive forfkaaren.
Naar den om Foraaret stal brnges til Hakkelse, tager man ikke
Lag for Lag oven af, thi da vilde man beholde al den maadelige
Bundhavre tilsidst; men man ffjcrrer med Torvespaden en "Pal"
(b. c. et Parallelepipedum) fra den ene Ende, saa man hver
Dag, eller dog hver Uge, faner noget af Bundhavrcn med
imellem den øvrige. Naar Havren er godt sammenpakket, kan
den ligge saa fast, at man næppe kan stikke deri, og Lagene
knnne tages op som sammenhængende Blade."
Hvorledes Meje-Nedskaberne ere forstjcllige fra de Sjellandske
er ovenfor S. 142 bemærket.
Noget, som den bornholmske Iordbrnger vel bor gjsres op;
mærksom, til Advarsel, er at man ikke — som er almindeligst —
bov paa de Agre, som udlægges til naturlig Græsning, saavel
af Byg- som af Havre -Zorderne, ligesom og i de mangfoldige
Markeskjel og Nenner, lade alle Slags Ukrudsplanter henstaa
' indtil de bære modent Fro, som siden ved Binden eller paa
anden Maade henfores i kortere eller længere Afstand paa de opr
dyrkede Zorder, hvorved enhver Bestræbelse af vedkommende Ejer-
eller Bruger for at faa Zorden renset, maa blive forgjeves.
Endnu bemærkes til Advarsel: at nian iAlmindelighed forst
afsiaaer Græsset i Engene^ naar de deri værende Planter have
afblomstret og bære modent Fro, hvorved Høet naturligvis taber
i Styrke og Godhed, og Engene udmarves.
XXIX. Hvad ansees i Almindelighed for at kunne gavne
Landet med fortrinligt Hensyn til Lokaliteterne?
Hvad jeg i det Foregaaende paa sine Steder har anfort,
som Noget, der efter mine Anskuelser sknlde være uundgsengelig
nodvendigt for Landet at fore den omhyggeligste Varetægt over,
og at see fremmet paa hensigtsmæssigste Maade, saasom Udskift-
ningens snarest mulige Tilendebringelse, Udmarkernes bedsre