Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: Fr. Thaarup

År: 1839

Serie: Tiende stykke

Forlag: Directeur Jens Hostrup Schultz

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 360

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 386 Forrige Næste
300 skal brnges til Hestefoder i Vaarens Tid. Naar der er gænget om den, kan den gjemmes hele Aar, uden at blive forfkaaren. Naar den om Foraaret stal brnges til Hakkelse, tager man ikke Lag for Lag oven af, thi da vilde man beholde al den maadelige Bundhavre tilsidst; men man ffjcrrer med Torvespaden en "Pal" (b. c. et Parallelepipedum) fra den ene Ende, saa man hver Dag, eller dog hver Uge, faner noget af Bundhavrcn med imellem den øvrige. Naar Havren er godt sammenpakket, kan den ligge saa fast, at man næppe kan stikke deri, og Lagene knnne tages op som sammenhængende Blade." Hvorledes Meje-Nedskaberne ere forstjcllige fra de Sjellandske er ovenfor S. 142 bemærket. Noget, som den bornholmske Iordbrnger vel bor gjsres op; mærksom, til Advarsel, er at man ikke — som er almindeligst — bov paa de Agre, som udlægges til naturlig Græsning, saavel af Byg- som af Havre -Zorderne, ligesom og i de mangfoldige Markeskjel og Nenner, lade alle Slags Ukrudsplanter henstaa ' indtil de bære modent Fro, som siden ved Binden eller paa anden Maade henfores i kortere eller længere Afstand paa de opr dyrkede Zorder, hvorved enhver Bestræbelse af vedkommende Ejer- eller Bruger for at faa Zorden renset, maa blive forgjeves. Endnu bemærkes til Advarsel: at nian iAlmindelighed forst afsiaaer Græsset i Engene^ naar de deri værende Planter have afblomstret og bære modent Fro, hvorved Høet naturligvis taber i Styrke og Godhed, og Engene udmarves. XXIX. Hvad ansees i Almindelighed for at kunne gavne Landet med fortrinligt Hensyn til Lokaliteterne? Hvad jeg i det Foregaaende paa sine Steder har anfort, som Noget, der efter mine Anskuelser sknlde være uundgsengelig nodvendigt for Landet at fore den omhyggeligste Varetægt over, og at see fremmet paa hensigtsmæssigste Maade, saasom Udskift- ningens snarest mulige Tilendebringelse, Udmarkernes bedsre