Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

r 1 31 drotlig Rettighed af Smsr, Kornvarer in natara o. fl., som deriinod' svares til visse private Personer, der have erhvcrrvet sig Ejendomsret dertil, eller til saadan saa kaldet Proprietairfkyld. Dette er en virkelig Herlighed, som giver gode og sikre Renter as den derfor betalte Kjobesum. tlndertiden erhverrver Gaardens Ejer sig ved Kjob denne Nettrghed. Nogle af disse Frigaarde svare dog til Kongens Kasse Kjendelsespenge ved Forandring af Ejere. Ur»re skrev i sin Tid en Afhandling (utrykt) om disse Forskelligheder, som nøje vare satte ud fra hinanden og forklarede. Efter samme var Tallet af saadanne Frigaarde i alt 103. Ved Forordn. 14 Okt. 1775, H9 er fastsat, at nnav Proprier tairfkylden er kjobt til Gaarden, saa deles den imellem samtlige Arvinger efter Loven, dog at Gaardejeren har narmest Net til at indløse den. Navnet Skæl gives en Bondegaard eller Gaardspart, som er ubebygget og dyrkes enten under andre Gaarde eller af Kjobsterdr borgere, eller ogsaa af- Beboere af Fiskerlejer. Vist nok har Navnet sitt Oprindelse fra den Tid da Lybbekkerne fra 1552—1572 havde Landet i Pant, da de have kaldt et fligt ubebygget Sted: eitte Stelle. De fleste Stal ligge i Nærheden as Kjobstaderne. Z Aaret 1769 sendte Amtet til da værende GenerabLandvasensr Kollegium en Liste over alle Stale, af hvilke de fleste havde været det i Mands Minde, og ikkun 4 været betagne Bygninger paa faa Aar tilbage. En Stal ophorer at kaldes saaledes, naar den bebygges, og omvendt kan en Gaard, ved at miste sine Bygninger, og komme under en andensteds boende Brugers Drift, blive Stal. Antallet af Staler er i Aaret 1837 opgivet mig at være 42. Rirkebo kaldes de Gaarde, hvis Beboere svare en vis Afgift til Sognets Kirke, og maa gjore visse LEgter til sammes Tjeneste. Z Decemb. 1805 sogte jeg, som da værende Amtmand, at erhværve Oplysning om Beskaffenheden med disse Forpligtelser for Gaardene, og Rettigheder for Kirkerne ^). Amtsforvalteren erklærede: "at Kirkeboerne vare befriede for de almindelige AZgter, hvorimod de maa forskaffe Kirkerne Maj (Birk til Prydelse ved ’♦) Bornholmiana iste Deel.