Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 32 St. Hansdags Tid) — hente Vin og Bred til Kirkerne, og i øvrigt befordre de Materialier, som til Kirkernes Reparation behoves, alt efter vedtagen gammel Praxis, uden at man vced eller kjender nogen Lov derfor." Sandsynligen ligger Grunden for Kirkeboerne fra be. ældre Tider i en Overenskomst imellem Sognets Beboere, Kirkernes Inspektorer og Hvrigheden. Nylarsr ker og Aaker Sogn have ingen Kirkeboer, ellers har hvert Sogn en eller to, et enkelt Sogn, Hsterlarsker, har fire Kirkeboer. Som Exempel paa Kirkeboernes Ydelser anføres for Bolsker Sogn folgende: 12te og 13de V. Gaard ere Kirkeboer. Den 12te yder til Kirken 2 LA 12 % Smor og en Td. Havre, til Præsten 1 LT" 12 Smor og 2 Tdr. Havre. Den 13de yder til Kirken 3 2® 8 S' Smor og en Td. Havre, til Præsten en Td. 2 Skp. Byg. Begge hente ve.relvis Vin og Brod til Kommunionen, samt Sand og Maj for Kirken. Under Friheden for andre LEgter end til Kirken horer dog ikke ZEgter for Militair- væsenet med Ammunition og til Skandsearbejde m. M. I ovrigt ansees Kirkeboerne ligesom andre Bondergaarde paa Landet; de sælges, mageskiftes, arves paa samme Maade og efter samme Regler som de svrige Gaarde, ligesom og Kjendelsepenge og jorddrotlige Rettigheder svares til Amtstuen. Af Gildesboer eller Gildesjorder have de fleste Sogne tt eller to. Det er Zorder, hvis Fæstere eller Brugere maa svare en vis aarlig Qvantitet Hl, Brændevin^ Tobak rc. som nydes nf Sognets Bonder eller Gildesbrodre paa visse aarlige Samlings- dage. Den rette Beskaffenhed med disse Gildesboer er ret godt fremsat i Skovgaards Bornholms Beskrivelse S. 197 o. f. *). Z min Embedstid, som Amtmand, gav jeg under 5 April 1809 det Kongel. Danske Kancelli Oplysninger om disse Gildesboer gjorde opmærksom paa hvad der kan siges til deres Fordels og fremsatte min Mening om deres Anvendelse til at blive en af *) Jfv. Rofod Ankers Afhandling om de gamle danske Gilder (i hans samlede Skrifter, 3dre Del, S. 211, og Noten 213), — Rawert og Garlieb S. 213.