En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

Forfatter: August Fleury

År: 1875

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 41

UDK: TB Gl. 628.16 Fle

Med et forord af Dr. E. Hornemann

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
22 Den analytiske del af arbejdet er udført i Universi- tetets kemiske laboratorium. For at gøre valget mellem den mængde af metoder, der foreligger, måtte jeg til en begyndelse gennemgå en stor del af disse, et arbejde, der medtog ikke ringe tid, da kritik med vægtskålen ikke gåer fuldt så let som den med pen og blæk. Angående en kelthederne ved de valgte metoder skal jeg tillade mig at henvise til den af mig udgivne „kortfattede vejledning til kvantitativ bestemmelse af de i hygiejnisk henseende vig- tige stoffer i vandet.“ I de vande, der indeholder indtil 0,025 gram salpetersyre på en liter, er denne bestemt ved titrering med indigo, i de øvrige som kvælstoftveilte. Jeg skal søge at gøre rede for valget af de stoffer, som jeg har gjort til genstand for bestemmelse. De organiske forbindelser bestå af kul, ilt, brint og kvælstof; blandt de primære forrådnelsesprodukter findes især kulbrinte, vand og ammoniak; ved processens fremadskriden under medvirkning af ilt dannes endvidere kulsyre, vand, sal- petersyrling og salpetersyre. Bestemmelsen af disse for- bindelser, deres fraværelse eller tilstedeværelse i større eller mindre mængde vil altså vise, om vandet væsenlig kommer fra lag, der har været frie for organiske ind- blandinger, eller fra sådanne, i hvilke en forrådnelse fin- der sted eller i hvert tilfælde har fundet sted, og endelig om den organiske forurening kun hidrører fra kvælstoffrie (til eksempel humusagtige) forbindelser, eller fra kvæl- stofholdige. Man har påstået, at salpetersyremængden ikke havde nogen betydning ved vandets bedømmelse; til fordel for denne opfattelse har man anført, at alt vand, selv regnvand, indeholder salpetersyre, og endvidere, at selv større mæng- der af salpetersyre, når ammoniak ikke findes, kun kan være tegn på, at et vand er renset ved iltning. Hvad sal- petersyremængden i regnvandet angår, da foreligger en række iagttagelser af Goppelsroeder, der som mak- simum viser O,oi3 gram i en liter, som minimum O,oo4 gram i en liter; et indhold, der væsenlig overskrider disse