En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik
Forfatter: August Fleury
År: 1875
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 41
UDK: TB Gl. 628.16 Fle
Med et forord af Dr. E. Hornemann
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
Den analytiske del af arbejdet er udført i Universi-
tetets kemiske laboratorium. For at gøre valget mellem
den mængde af metoder, der foreligger, måtte jeg til en
begyndelse gennemgå en stor del af disse, et arbejde, der
medtog ikke ringe tid, da kritik med vægtskålen ikke
gåer fuldt så let som den med pen og blæk. Angående en
kelthederne ved de valgte metoder skal jeg tillade mig at
henvise til den af mig udgivne „kortfattede vejledning til
kvantitativ bestemmelse af de i hygiejnisk henseende vig-
tige stoffer i vandet.“ I de vande, der indeholder indtil
0,025 gram salpetersyre på en liter, er denne bestemt ved
titrering med indigo, i de øvrige som kvælstoftveilte.
Jeg skal søge at gøre rede for valget af de stoffer, som
jeg har gjort til genstand for bestemmelse. De organiske
forbindelser bestå af kul, ilt, brint og kvælstof; blandt
de primære forrådnelsesprodukter findes især kulbrinte,
vand og ammoniak; ved processens fremadskriden under
medvirkning af ilt dannes endvidere kulsyre, vand, sal-
petersyrling og salpetersyre. Bestemmelsen af disse for-
bindelser, deres fraværelse eller tilstedeværelse i større
eller mindre mængde vil altså vise, om vandet væsenlig
kommer fra lag, der har været frie for organiske ind-
blandinger, eller fra sådanne, i hvilke en forrådnelse fin-
der sted eller i hvert tilfælde har fundet sted, og endelig
om den organiske forurening kun hidrører fra kvælstoffrie
(til eksempel humusagtige) forbindelser, eller fra kvæl-
stofholdige. Man har påstået, at salpetersyremængden ikke
havde nogen betydning ved vandets bedømmelse; til fordel
for denne opfattelse har man anført, at alt vand, selv regnvand,
indeholder salpetersyre, og endvidere, at selv større mæng-
der af salpetersyre, når ammoniak ikke findes, kun kan
være tegn på, at et vand er renset ved iltning. Hvad sal-
petersyremængden i regnvandet angår, da foreligger en
række iagttagelser af Goppelsroeder, der som mak-
simum viser O,oi3 gram i en liter, som minimum O,oo4
gram i en liter; et indhold, der væsenlig overskrider disse