En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

23 tal må derfor hidrøre andetsteds fra; med hensyn til ilt- ningen er det ingenlunde godtgjort, at en fuldstændig ilt- ning af ammoniaken til salpetersyre er garanti for, at de organismer, for hvilke de ad kemisk vej efterviselige, i og for sig uskadelige stoffer kun er indikatorer, i vir- keligheden er destruerede. Sålænge dette står hen, må et større indhold af salpetersyre betragtes som mistænkeligt; derimod kan der vel undertiden være tillagt mængden af organisk stof (ilteligt ved kogning med manganover- surt kali) for megen betydning, et forhold, hvortil jeg skal komme tilbage ved omtalen af Københavns drikkevand og professor Aimé ns dom om samme. Saltsyre og til- dels svovlsyre, når disse forekommer i stor mængde, er betegnende for vand, der er forurenet med kloakvæske, latrinvæske og spildevand. Veel den mikroskopiske undersøgelse af bundfaldene og inddampningsresterne har jeg ikke været istand til at påvise krystalformer, der sær- lig er betegnende for urin, ligesålidt som de fra under- søgelsen af de engelske latrinblandede flodvande bekendte fedtkugler („dumb-bells“). Svovlsyre (som gibs) hører til de stoffer, der i og for sig må betragtes som skadelige. Inddampningsresten vil, når den sammenholdes med kulsyremængden, give en fore- stilling om mængden af opløselige bestanddele, der har været indeholdte i de af vandet passerede lag. Angående valget af de undersøgte brønde skal jeg an- føre følgende: Da jeg i nogen tid havde været be- skæftiget med undersøgelsen af vandet fra Københavns vandværk, fik jeg lyst til at sammenligne dette med nogle brøndvande; vandet i Frederiksbergs kommune, der aldrig har haft noget godt rygte, lå nærmest ved hånden. Her var atter at gøre valg mellem partiet omkring Frederiks- bergskirkegård, på hvilket professor Horn em an n allerede i 1857 liar henledet opmærksomheden*), og partiet mellem *) Hygiejniske meddelelser. 1ste Bind, 2det Hefte.