En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik
Forfatter: August Fleury
År: 1875
Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag
Sted: København
Sider: 41
UDK: TB Gl. 628.16 Fle
Med et forord af Dr. E. Hornemann
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
24
Ladegårdsåen og GI. Kongevej, om hvilket Thoms en og
Co 1 ding i deres skrift „Om de sandsynlige årsager til
koleraens ulige styrke“ havde udtalt den formodning, at
det mulig, gennem et under Ladegårdsåen gående vand-
førende lag, blev inficeret fra Assistenskirkegård. Da en
del oplysninger om lokale epidemier, som stadslægen ju-
stitsråd S c li leisner havde den velvillie at forskaffe mig,
henledte min opmærksomhed på det sidste parti, valgte
jeg dette, og da arbejdet mulig også kunde yde bidrag til
at opklare forholdet mellem Assistenskirkegården og de
på den anden side af Ladegårdsåen liggende brønde, tog
jeg brøndene på selve kirkegården og enkelte i dennes
nærhed på vejen til åen med ind i undersøgelsen. På den
søndre side af Ladegårdsåen indeholder det terræn, som
jeg har undersøgt, følgende gader og veje: Emiliegade,
Vordrofvej, Danmarksgade, Schønbergsgade, Schousgade,
Forhåbningsholmsalle, Niels Ebbesensvej, Herluf Trolles-
vej, Ingemannsvej, Johannevej, Svanemosegårdsvej. Sofievej
og den nordlige del af Ørstedsvej.
Jordsmonet skråner fra Assistenskirkegård, der skæ-
res af 30‘ og 25‘ kurven, ned mod Ladegårdsåen, så at
det af mig undersøgte terræn ligger 15‘ over dagligt vande,
de laveste partier (omkring Vordrofmølle og Emiliegade)
13‘ over dagligt vande. De følgende oplysninger om jord-
bundens beskaffenhed skylder jeg for største delen lir.
rådmand Bülow. Foruden det før omtalte sandlag, der
antages at strække sig fra Nørrebro under Ladegards-
åens faste lerbund ind under hele partiet, findes der føl-
gende kilder til infektion på selve stedet: en begravel-
sesplads lidt vest for den nuværende Ladegård, fra den
tid da denne blev benyttet til hospital eller pesthus (man
antager, at den liar været i brug til 1808, da hospitalet
flyttedes til Bidstrup), en losseplads, der skal have ligget
omtrent hvor Ørstedsvej munder ud til Ladegårdsåen, det
meget lave parti nedenfor St. Jørgenssøs dossering; dette
parti, der i sin tid var eng og er bleveu opfyldt med