En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

Forfatter: August Fleury

År: 1875

Forlag: Andr. Fred. Høst & Søns Forlag

Sted: København

Sider: 41

UDK: TB Gl. 628.16 Fle

Med et forord af Dr. E. Hornemann

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
24 Ladegårdsåen og GI. Kongevej, om hvilket Thoms en og Co 1 ding i deres skrift „Om de sandsynlige årsager til koleraens ulige styrke“ havde udtalt den formodning, at det mulig, gennem et under Ladegårdsåen gående vand- førende lag, blev inficeret fra Assistenskirkegård. Da en del oplysninger om lokale epidemier, som stadslægen ju- stitsråd S c li leisner havde den velvillie at forskaffe mig, henledte min opmærksomhed på det sidste parti, valgte jeg dette, og da arbejdet mulig også kunde yde bidrag til at opklare forholdet mellem Assistenskirkegården og de på den anden side af Ladegårdsåen liggende brønde, tog jeg brøndene på selve kirkegården og enkelte i dennes nærhed på vejen til åen med ind i undersøgelsen. På den søndre side af Ladegårdsåen indeholder det terræn, som jeg har undersøgt, følgende gader og veje: Emiliegade, Vordrofvej, Danmarksgade, Schønbergsgade, Schousgade, Forhåbningsholmsalle, Niels Ebbesensvej, Herluf Trolles- vej, Ingemannsvej, Johannevej, Svanemosegårdsvej. Sofievej og den nordlige del af Ørstedsvej. Jordsmonet skråner fra Assistenskirkegård, der skæ- res af 30‘ og 25‘ kurven, ned mod Ladegårdsåen, så at det af mig undersøgte terræn ligger 15‘ over dagligt vande, de laveste partier (omkring Vordrofmølle og Emiliegade) 13‘ over dagligt vande. De følgende oplysninger om jord- bundens beskaffenhed skylder jeg for største delen lir. rådmand Bülow. Foruden det før omtalte sandlag, der antages at strække sig fra Nørrebro under Ladegards- åens faste lerbund ind under hele partiet, findes der føl- gende kilder til infektion på selve stedet: en begravel- sesplads lidt vest for den nuværende Ladegård, fra den tid da denne blev benyttet til hospital eller pesthus (man antager, at den liar været i brug til 1808, da hospitalet flyttedes til Bidstrup), en losseplads, der skal have ligget omtrent hvor Ørstedsvej munder ud til Ladegårdsåen, det meget lave parti nedenfor St. Jørgenssøs dossering; dette parti, der i sin tid var eng og er bleveu opfyldt med