En Række Drikkevandsundersøgelser
Et Forsøg i Retning af en Drikkevandsstatistik

30 ligt at afgøre, om forureningen er lokal for hver enkelt brønd eller ikke, men jeg antager dog det første; det gennemgående høje ordenstal for saltsyre tyder på foru- rening af spildevand og affald fra de tætbeboede huse; grundene har såvidt mig bekjendt i tidligere tid været mark. Det er meget muligt, at man her ved boring og passende lokale forholdsregler vil være istand til at skaffe godt vand; valget mellem denne udvej og vandforsyning fra vandværket bliver et pengespørgsmål. Brøndenes nu- værende tilstand er i hvert tilfælde utilfredsstillende. Ligesom grundenes beskaffenhed på den lille af mig undersøgte strækning er meget forskellig, således også en anden af de hygiejniske faktorer, bebyggetheden. Som forstadskvarter er det vel i det hele taget heldigere stil- let end selve byen, men iøvrigt indeholder det såvel lidet bebyggede veje som enkelte tæt befolkede gader. Efter mandtalslisterne af 1ste november 1869 boede der i det undersøgte parti 4348 mennesker; folketællingen i 1870 giver for hele Frederiksberg sogn 16,878 indbyggere, og forholdet kan antages at have holdt sig uforandret; er der sket en forandring, er denne i hvert tilfælde til gunst for hele sognet, da den stærkest befolkede del af det undersøgte parti allerede dengang var fuldt bebygget. Omtrent halvdelen af indbyggerantallet i det undersøgte parti falder på de to meget befolkede gader Danmarks- gade og Schousgade. Danmarksgade har 1344 beboere, fordelte i 20 huse, altså i gennemsnit for hvert hus 67;■ et hus (Nr. 2) har 233 beboere. Schousgade har 636 beboere, fordelte i 10 huse, altså 63 for hvert hus; et hus (Nr. 8) liar 233 beboere. Schønbergsgade er hel- digere stillet med 711 beboere i 19 huse, altså i gennem- snit 36 i hvert hus. De øvrige 1625 beboere er fordelte på tildels lidet bebyggede veje og gader i 82 huse, altså i gennemsnit 20 beboere i hvert hus.*) *) Ved disse angivelser er ladegården ikke taget med.