Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

Forfatter: Forchhammer

År: 1861

Serie: Tidsskrift for Landoekonomi

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 19

Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi

Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
6 dolomitiske Kalkstene have en meget ugUnstig Indvirkning paa Vegetationen. Naar vi fra Logstør bevæge os til Hvalpsund, finde vi det samme bakkede NUllesteenssandterrain, fun Uden Kridt eller andre Steenarter af Kridtformationen. Ganske ander- ledes er Salling; vel dannes ogsaa her Overfladen as det gule Rullesteensand, men det har ikke den Mægtighed, som længere iiuod O. og i Dvbden træffer man snart paa andre, ældre Dannelser og navnligen paa BrunkUlformationen, hvis Leerlag betinge en langt større Frugtbarhed i Jordbunden. Disse til Brun- kulformationen henhorende Lag danne ogsaa de bekjendte Klinter paa Nordsiden af Den Fnm og vi fjende overhovedet paa Fimr og i Lalling ingen andre Dannelser, end BrUnkulformationen, Nullesteensleer og Rullesteensand af den Varietet, fom er charak- teristisk for den bakkede Hede. Komme vi nu over paa Den Mors, finde vi i Midten af Den et temmeligt ftort Parti as Kridt- sormatienens yngre Afdeling og atter i Midten af dette Parti træder Skrivekridtet frem i en temmelig dyb Grav ved Freslov. Paa Fortsættelsen af vor Lei over Thisted til Hansted ved Vesterhavet træffe vi afvexlende BrUnkulformation, yngre Kridt, Skrivekridt, Kjcrrland og yngre Kridt. Paa denne Reise have vi gjennemskaaren en Skrivekridt- kjæde med yngre Kridt paa dens vestlige Side, derpaa yngre Dannelser, der i den ostlige Deel sortrinsvils ere RUllepeen- sand, i den mere vestlige derimod sortrinsvils BrUnkUlforma- tionens Steen- og Jordarter, hvorpaa vi atter komme til Skrivekridtet. Med andre Ord, to Skrivekridtpartier, der lobe i det Hele taget i en Rordvest-sydostlig Retning maa i en ældgammel Tid have dannet en langstrakt mellemliggende Dal, der senere er bleven Udfyldt, deels med BrunkUlformationen, deels med RUllesteenformationens forskjellige Jordlag. Hvad der væsentlig udmærker det nordlige Jylland i dette Gjennem« snit fremfor det sydligere er Kridtjormationens Tilstedeværelse og Mangelen paa den egentlige ahlforende Hedeslette. Istedetfor denne sidste træde Sletter af mUslingforende Sand, der Under