Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

Forfatter: Forchhammer

År: 1861

Serie: Tidsskrift for Landoekonomi

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 19

Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi

Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
7 noget forandrede Forhold svare til det vestlige Slesvigs Sand- og Klægmarsker. Naar vi nu begynde vor anden Gjennemsnitsreise ved AarhUUs, træffe vi strax i Byens nærmeste Omgivelse paa BrUnkulformationen istedetfor Kridtdannelsen. Den er i meget smukke Gjennemsnit blottet ved den nye Jernbane tæt ved Byen, men vi kjendte den allerede tidligere ved en dyb Boring, som Sukkerraffinaderiet, der ligger tæt S. for Byen, har ladet foretage for at finde Vand, men Uden at opnaae et heldigt NesUltat. BrunkUldannelsen fremtræder her i to forfljellige Partier, hvis indre Sammenhæng vi endnU ikke note kjende. Det ene, som er blottet i den forste Gjennemskjæring, indeholder sort og graat Leer, fulM af en overordentlig stor Mængde hvide Glimmerblade; der, hvor det er sort, indeholder det en Mængde organiske Svbstantser, der brænde bort i Ilden og i Forbindelse med dem en mere eller mindre stor Mængde Svovlkiis, en Forbindelse af Svovl o 13. Jern, der udsat for Luft og Fugtighed forvittrer til svovlsUnrt Iernforilte (gron Ditriol). Det graa, glrmmerrige, men mindre vitriolholdende Leer danner en frugtbar IordbUnd. Det andet Parti af Brun- kulformationen dannes især af forskjelligfarvede, rode, grønne og blaae meget seize og fede sand- og steensrie Leerarter og er truffen ved Sukkerraffinaderiets Boring, ligesom paa for- skjellige Steder i Jernbaneliniens nordvestlige Fortsættelse. Bed Selling har det givet Anledning til storartede Skred der hvor Jernbanen har gjennemstaaren en Deel af disse mægtige Lag, idet dette for Band Ugjennemtrængelige, feige Leerlag er dækket med et lidet mægtigt, kalkrigt Lag as Leermergel, der- er frit for Sand, hvorpaa der folger mere eller mindre mægtige Lag af almindeligt Nllllesteensleer og Sand. Naar nu Over- fladens Regn gjennemtrænger alle de ovre Lag, standses Vandet saagodtsom fuldstændigt ved BrUnkUlformationens plastiske Leer og samler sig i det meget kalkrige og fine Mergellag, der dækker samme. Den store Indblanding af Kalk derover Leret dets Fedme og gjor at det meget let opblødes af Vand, og