Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold
Forfatter: Forchhammer
År: 1861
Serie: Tidsskrift for Landoekonomi
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi
Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
7
noget forandrede Forhold svare til det vestlige Slesvigs Sand-
og Klægmarsker.
Naar vi nu begynde vor anden Gjennemsnitsreise ved
AarhUUs, træffe vi strax i Byens nærmeste Omgivelse paa
BrUnkulformationen istedetfor Kridtdannelsen. Den er i meget
smukke Gjennemsnit blottet ved den nye Jernbane tæt ved
Byen, men vi kjendte den allerede tidligere ved en dyb Boring,
som Sukkerraffinaderiet, der ligger tæt S. for Byen, har ladet
foretage for at finde Vand, men Uden at opnaae et heldigt
NesUltat. BrunkUldannelsen fremtræder her i to forfljellige
Partier, hvis indre Sammenhæng vi endnU ikke note kjende.
Det ene, som er blottet i den forste Gjennemskjæring, indeholder
sort og graat Leer, fulM af en overordentlig stor Mængde
hvide Glimmerblade; der, hvor det er sort, indeholder det en
Mængde organiske Svbstantser, der brænde bort i Ilden og
i Forbindelse med dem en mere eller mindre stor Mængde
Svovlkiis, en Forbindelse af Svovl o 13. Jern, der udsat for
Luft og Fugtighed forvittrer til svovlsUnrt Iernforilte (gron
Ditriol). Det graa, glrmmerrige, men mindre vitriolholdende
Leer danner en frugtbar IordbUnd. Det andet Parti af Brun-
kulformationen dannes især af forskjelligfarvede, rode, grønne
og blaae meget seize og fede sand- og steensrie Leerarter og
er truffen ved Sukkerraffinaderiets Boring, ligesom paa for-
skjellige Steder i Jernbaneliniens nordvestlige Fortsættelse.
Bed Selling har det givet Anledning til storartede Skred der
hvor Jernbanen har gjennemstaaren en Deel af disse mægtige
Lag, idet dette for Band Ugjennemtrængelige, feige Leerlag er
dækket med et lidet mægtigt, kalkrigt Lag as Leermergel, der-
er frit for Sand, hvorpaa der folger mere eller mindre mægtige
Lag af almindeligt Nllllesteensleer og Sand. Naar nu Over-
fladens Regn gjennemtrænger alle de ovre Lag, standses Vandet
saagodtsom fuldstændigt ved BrUnkUlformationens plastiske Leer
og samler sig i det meget kalkrige og fine Mergellag, der
dækker samme. Den store Indblanding af Kalk derover Leret
dets Fedme og gjor at det meget let opblødes af Vand, og