Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold
Forfatter: Forchhammer
År: 1861
Serie: Tidsskrift for Landoekonomi
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi
Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
9
tildeels giver Læ for de Unge Træer, medens den dybe og
porøse Jordblmd tillader Trcrrodderne at optage tilstrækkelig
Næring ogsaa as dens dybere Dele. For Agerdyrkningen er
denne Egn mindre lovende, da de frugtbare Dele i Jord-
bnnden kun cre i ringe Mængde tilstede og altsaa de ikke
dybt gaaende kobber af vore aarige og toaarige dyrkede Planter
ikke faae tilstrækkelig Næring, da den for Vandet indtil en
stor Dybde let gjennemtrængelige IordbUnd begUnstiger Ud-
vaflningen af Gjodningen og overhovedet af de nærende Stoffer
i Jordbunden, og da det vigtigste af alle vore Midler til Jord-
forbedring, Mergelen, som oftest mangler. Det er Uheldigt at
netop,en Deel af denne Hede blev ndseet til Opdyrknings-
sorsog ved Hjeip af Colonier, der under de stedsindende Om-
stændigheder kun havde liden Fremgang. Jo mere vestlig vi
komme, desmere nærmer Mergelen sig igjen til Overfladen, des
hyppigere blive ogsaa atter Bnmkullagene, der hvert Oieblik
komme op til Overfladen, snart som mer fe kUlholdende Leer-
lag, snart som stærkt jernholdende Sand- og Sandsteen-, snart
som virkelige BrnnkUllag, saasom ved Salten Langsoe i Them
Sogn og mere nordlig ved Hald og Nonsoe.
Omsider komme vi til Herning, hvor vi endnu bestandigt
have Rnllesteensand nærved Overfladen, men hvor Leer og
Mergel naaes overordentlig let og hvor en rig Sultur har
været Følgen af Mergelens udstrakte Benyttelse. 3—4 Mill
nordlig fra dette Sted, ved DaUbjerg og Monsted, i Nærheden
af Viborg, og Hjerm og Veirum i Nærheden af Holstebro
kommer det yngre Kridt frem, men det er ogsaa den sydlige
Grændse as det store jydske Kndtpartie. Bevæge vi os fra
Herning længere imod V., træffe vi omtrent midtveis imellem
Herning og Ringkjobing paa den egentlige Hedeflette med dens
bestemte Ahllag.
Denne den egentlige ahlsorende Hede har en saa bestemt
ydre og indre Charakteer, at vi maae dvæle noget længere ved
den. Overfladen danner en sUldkommen Slette, fim hist og
her afbrudt af en svag Forhoining af almindelig ahlsri Rulle-