Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

Forfatter: Forchhammer

År: 1861

Serie: Tidsskrift for Landoekonomi

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 19

Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi

Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
9 tildeels giver Læ for de Unge Træer, medens den dybe og porøse Jordblmd tillader Trcrrodderne at optage tilstrækkelig Næring ogsaa as dens dybere Dele. For Agerdyrkningen er denne Egn mindre lovende, da de frugtbare Dele i Jord- bnnden kun cre i ringe Mængde tilstede og altsaa de ikke dybt gaaende kobber af vore aarige og toaarige dyrkede Planter ikke faae tilstrækkelig Næring, da den for Vandet indtil en stor Dybde let gjennemtrængelige IordbUnd begUnstiger Ud- vaflningen af Gjodningen og overhovedet af de nærende Stoffer i Jordbunden, og da det vigtigste af alle vore Midler til Jord- forbedring, Mergelen, som oftest mangler. Det er Uheldigt at netop,en Deel af denne Hede blev ndseet til Opdyrknings- sorsog ved Hjeip af Colonier, der under de stedsindende Om- stændigheder kun havde liden Fremgang. Jo mere vestlig vi komme, desmere nærmer Mergelen sig igjen til Overfladen, des hyppigere blive ogsaa atter Bnmkullagene, der hvert Oieblik komme op til Overfladen, snart som mer fe kUlholdende Leer- lag, snart som stærkt jernholdende Sand- og Sandsteen-, snart som virkelige BrnnkUllag, saasom ved Salten Langsoe i Them Sogn og mere nordlig ved Hald og Nonsoe. Omsider komme vi til Herning, hvor vi endnu bestandigt have Rnllesteensand nærved Overfladen, men hvor Leer og Mergel naaes overordentlig let og hvor en rig Sultur har været Følgen af Mergelens udstrakte Benyttelse. 3—4 Mill nordlig fra dette Sted, ved DaUbjerg og Monsted, i Nærheden af Viborg, og Hjerm og Veirum i Nærheden af Holstebro kommer det yngre Kridt frem, men det er ogsaa den sydlige Grændse as det store jydske Kndtpartie. Bevæge vi os fra Herning længere imod V., træffe vi omtrent midtveis imellem Herning og Ringkjobing paa den egentlige Hedeflette med dens bestemte Ahllag. Denne den egentlige ahlsorende Hede har en saa bestemt ydre og indre Charakteer, at vi maae dvæle noget længere ved den. Overfladen danner en sUldkommen Slette, fim hist og her afbrudt af en svag Forhoining af almindelig ahlsri Rulle-