Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

10 fteensand, der da som oftest er dækket med Egekrat. Gravhøjene og de enkelte Hvse, der ligge spredte paa Sletten, ere de eneste Gjenstande, der mærkeligt falde i Vinene. En yderst svag, tor Diet neppe iagttagelig Heldning imod B. charakteriserer denne hele Dannelse og giver sig især tilkjende derved, at alle Bandlob udmunde i Vesterhavet eller dets Fjorde. De ovre Lag dannes af et merkt, sandet Lag, den saakaldte HedehUmns eller Maar; derpaa folger i Dybden graat, Undertiden hvidt Sand, derpaa Ahl og derpaa et mere eller mindre mægtigt Sandlag, som Undertiden mangler, hvor da Ahlen ligger Umiddelbart paa Leer eller Mergel og Under Mergelen ligger et meget mægtigt Gruslag. For at give en Idee om disse forskjellige Lags Tykkelse ftal jeg anfore et Gjennemsnit, som vel ikke er fra den Egn. Det sindes i det Slesvigske ved Abild i Nærheden af Tender, men er et godt Exempel af disse Lags Lemngsforhold og Tykkelse i Alminde- lighed. 7| Tomme Lyngtorv. 8| — Maar. 5| — graat Sand. ____9________—_ Ahl. 30| Tommer. Under Ahlen kommer her strax Blaaleer, hvis Tykkelse i den Egn ikke er bekjendt, men hyppigst findes Umiddelbart Under Ahlen et gUUlt, noget gmset Sandlag. Ved Rogindkro i Nærheden af Ningkjobing har en ved Indenrigsministeriets Foranstaltning Udsort Boring, hvor det især var om at gjore at blive bekjendt med de dybere Lag, givet folgende Resultat: 1 Alen Sand, Maar og de øvrige Overfladelag. 2—6 Tommer rodt Leer. 8 — 16 — blaa Mergel. 75 — Sand og GrUUs. 86 Alen 22 Tommer.