Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold
Forfatter: Forchhammer
År: 1861
Serie: Tidsskrift for Landoekonomi
Forlag: Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi
Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
11
Boringen blev ikke fortsat længere og GrUset var ikke
gsennemboret da Boringen standsedes.
Vi ville NU gjennemgaae de enkelte Lag. Maaren er kun
et ældre Lag af samme Bestaffenbed som den ovre Lyngtorv;
den sorte Farve hidrører fra knlholdende Stoffer, afsatte af
den tidligere Lyngvegetation; naar den bliver brændt, bliver
hvidt Sand tilbage as samme Beskaffenhed som det Umiddel-
barl Under Maaren liggende hvide eller graa Sand. Dette
bestaaer af rene Qvartskorn, i Almindelighed Uden den ringeste
Indblanding af nogetsomhelst plantenærende Mineralstof og
disse tre til Overfladen horende Lag danne den meest Ufrilgt-
bare Jordbund, som vi have i hele Landet, hvor alt Nærmgstof
for Planterne maa komme Udenfra. Den umiddelbart Under
samme liggende Ahl bestaaer af Sand og Smaastene, temmelig
stærkt blandede med Jernilte, som atter er traadt i Forbindelse
med Htlmussyre, d. v. s. en Sllbstants, der ikke er væsentlig
forskellig fra Torven, og denne Forbindelse binder Sandkornene
til en los Sandsteen as mere eller mindre mørkebrun, under-
tiden næsten sort Farve. Denne særegne Beskaffenhed as
Ahlsandstenens Bindemiddel gjor at den henfalder til Pnlver,
naar man lægger den i en stærk Syre, saasom Saltsyre, der
oploser Jernet, eller i en Oplosning as kaustift Kali eller
Natron, der oploser Hunmssyren.
Det gUle Sand, som ligger under Ahlen, modtager en
Deel af Overfladevandet fra saadanne Steder, hvor Ahlen
mangler, og man finder derfor ikke sjeldent Vand, naar man
stikker igjennem Ahlen; men under almindelige Forhold kan
det ikke trænge ned igjennem Ahlen og kan derfor heller ikke
fra Dybden trænge op i de oberste Lag, til Planternes Nødder.
Det Under dette Tandlag liggende Leer er næsten altid Mergel,
har i Almindelighed en meget betydelig Mægtighed og er
uigennemtrængeligt for Band. Det under Mergelen liggende
Grunslag er overordentlig vandrigt og Udover et Tryk paa
Mergelens Understade, saaledes at det Tilfælde ofte indtræder,
at Bunden i Mergelgravene presses op af det derunder fore-