Den jydske Hedeslettes physiske og geografiske Forhold

Forfatter: Forchhammer

År: 1861

Serie: Tidsskrift for Landoekonomi

Forlag: Thieles Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 19

Emne: Særskilt aftryk af Tidsskrift for Landboekonomi

Foredrag, holdt i det kgl. Landbrugsholdningsselskab den 27de februar 1861.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 28 Forrige Næste
11 Boringen blev ikke fortsat længere og GrUset var ikke gsennemboret da Boringen standsedes. Vi ville NU gjennemgaae de enkelte Lag. Maaren er kun et ældre Lag af samme Bestaffenbed som den ovre Lyngtorv; den sorte Farve hidrører fra knlholdende Stoffer, afsatte af den tidligere Lyngvegetation; naar den bliver brændt, bliver hvidt Sand tilbage as samme Beskaffenhed som det Umiddel- barl Under Maaren liggende hvide eller graa Sand. Dette bestaaer af rene Qvartskorn, i Almindelighed Uden den ringeste Indblanding af nogetsomhelst plantenærende Mineralstof og disse tre til Overfladen horende Lag danne den meest Ufrilgt- bare Jordbund, som vi have i hele Landet, hvor alt Nærmgstof for Planterne maa komme Udenfra. Den umiddelbart Under samme liggende Ahl bestaaer af Sand og Smaastene, temmelig stærkt blandede med Jernilte, som atter er traadt i Forbindelse med Htlmussyre, d. v. s. en Sllbstants, der ikke er væsentlig forskellig fra Torven, og denne Forbindelse binder Sandkornene til en los Sandsteen as mere eller mindre mørkebrun, under- tiden næsten sort Farve. Denne særegne Beskaffenhed as Ahlsandstenens Bindemiddel gjor at den henfalder til Pnlver, naar man lægger den i en stærk Syre, saasom Saltsyre, der oploser Jernet, eller i en Oplosning as kaustift Kali eller Natron, der oploser Hunmssyren. Det gUle Sand, som ligger under Ahlen, modtager en Deel af Overfladevandet fra saadanne Steder, hvor Ahlen mangler, og man finder derfor ikke sjeldent Vand, naar man stikker igjennem Ahlen; men under almindelige Forhold kan det ikke trænge ned igjennem Ahlen og kan derfor heller ikke fra Dybden trænge op i de oberste Lag, til Planternes Nødder. Det Under dette Tandlag liggende Leer er næsten altid Mergel, har i Almindelighed en meget betydelig Mægtighed og er uigennemtrængeligt for Band. Det under Mergelen liggende Grunslag er overordentlig vandrigt og Udover et Tryk paa Mergelens Understade, saaledes at det Tilfælde ofte indtræder, at Bunden i Mergelgravene presses op af det derunder fore-