Lærebog i Varme

99 Erfaringen lærer os, at jo varmere en Luftart er, desto bedre følger den Mariottes Lov; dette indses let efter oven- staaende Udvikling, thi ved den højere Temperatur blive Mole- kylernes krumlinjede Baner mindre. Vi ville ikke forfølge denne Udvikling videre, men bemærke kun, at Varmefænomenerne ved Fordampning, Fortætning etc. let kunne forklares ved Hypotesen. Endnu skal blot tilføjes, at den gennemsnitlige Hastighed, med hvilken Molekylerne i Brint bevæge sig, er 1845m (i Se- kundet) ved 0° C.; for andre Luftarters Vedkommende kan Hastigheden ved 0° beregnes ved den Sætning, at Hastigheden staar i omvendt Forhold til Kvadratroden af Luftens Tæthed. For samme Luftart staa Hastighederne ved forskellige Tem- peraturer i ligefremt Forhold til Kvadratroden af de absolute Temperaturer. — Molekylernes Hastigheder ere altsaa meget betydelige, men deraf følger ikke, at de Veje, de gennemløbe, ere store, thi et Molekyles retlinjede Vejstykker ere i Virke- ligheden korte, fordi Tiden, som medgaar dertil, er forsvindende lille; et Molekyle vil derfor i det væsentlige ikke forandre sin Plads. 86. Radiometret, opfun- det af Crookes, er et Apparat, der godtgør den molekylære Be- vægelses Tilstedeværelse i Luft- arter. Det bestaar af en Glasbe- holder med meget stærkt fortyndet Luft; paa en lodret Metalnaal hviler en lille Glashætte, som bærer 4 vandrette Platintraade, i hvis Ender der sidder en lodret stillet Platin- eller Aluminiums- plade, som er sværtet paa den ene Side med Kønrøg; de svær- tede Sider vende aUe samme Vej. Naar Radiometret udsættes for Bestraaling, kommer Vinge- apparatet, hvad enten det er mørke eller ]yse Varmestraaler, 7*