Lærebog i Varme

100 i Rotation, og denne er desto hurtigere, jo stærkere Be- straalingen er; Rotationen sker med den blanke Side foran. Denne Bevægelse forklares saaledes: de sværtede Sider ind- suge mere Varme og blive altsaa stærkere opvarmede end de blanke; naar et Luftmolekyle nu støder imod en af Vingerne, bliver det stødt tilbage med en større Hastighed, naar Stødet er imod den sværtede, end naar det er imod den blanke Side; den sværtede Plade modtager derfor ogsaa en større Reaktion i modsat Retning end den blanke, og Bevægelsen kommer i Gang. — Holder man en stærkt afkølet Genstand i Radiometrets Nærhed, kommer der en Rotation i Gang i modsat Retning. 87. Ved Varmens mekaniske Ækvivalent forstaas det Arbejde, som medgaar til Frembringelsen af 1 Varmeenhed eller det Arbejde, som kan udvikles af 1 Varmeenhed. Dette Arbejde er ved mangfoldige og højst forskelligartede Forsøg fundet at være lig c. 425 Kilogram- meter (1350 naar man ved 1 Varmeenhed forstaar den Varmemængde, som medgaar til Opvarming af 1 U Vand 1 Grad); nogle af disse Forsøg saavelsom en Beregning af Ækvivalentet skal her omtales. Kender man det Tal 1,4, som angiver Forholdet imellem Luftens Varmefylde c ved konstant Tryk og dens Varmefylde ved konstant Rumfang, saa kan man let finde Varmens mekaniske Ækvivalent. Vi betragte en Luftmasse i en Beholder, hvis Grundflade er 1 Meter, og hvori Luften er afspærret med et Stempel, der befinder sig 1 Meter over Bunden, saa at Luftens Rumfang er 1 Kubikmeter = 106 Kubikcentimeter. Lad det være atmos- færisk Luft ved 0° og under Normaltrykket (760ram); Luftmassen vejer da 10ö . 0,001293 Gram = 1,293 Kilogram. Opvarmes nu denne Luft 1 °, saaledes at Trykket forbliver ufor- andret, maa Stemplet gaa Meter udefter, og der medgaar til denne Opvarming 1,293 c Varmeenheder; sker Opvarmingen derimod saaledes, at Rumfanget forbliver uforandret, medgaar der til Opvarmingen 1,293 c t Varmeenheder. Differensen imellem disse to Varmemængder, altsaa 1,293 (c — ct) Varmeenheder,