Lærebog i Varme

101 er da forbrugt til at udføre det Arbejde at skyde Stemplet Meter ud. Det Tryk, der hviler paa Stemplet, er lig Vægten af en Kviksølvsøjle paa 1 Meters Grundflade og 760mm’s Højde; dette Tryk er ca. 10333 Kilogram. Arbejdet, der er udført, er altsaa 10333.Kilogrammeter, og kalder man Varmens mekaniske Ækvivalent A, har man A . 1,293 (c — c1) = 10333 . 10333 hvoraf A= --------------7------? Kilogrammeter. 273.1,293 (c — ej Nu er c = 0,24, c, = 0,24 17’ og Beregningen giver da A = ca. 425 Kilogrammeter. Ved nøjagtige Beregninger maa man selvfølgelig udregne de enkelte Størrelser med saa stor Nøjagtighed som mulig. Havde man ad anden Vej fundet Varmens mekaniske Ækvivalent med tilstrækkelig stor Nøjagtighed (se nedenfor), kunde man ved ovenstaaende Fremgangsmaade finde Forholdet imellem Luftens to Varmefylder, hvis dette Forhold var ubekendt. Colding har bestemt Varmeudviklingens Forhold til det forbrugte Arbejde ved at lade en Slæde, hvis Skinner vare belagte med forskellige Substanser, trække hen ad to Metal- skinner. Varmeudviklingen maaltes ved Skinnernes Opvarmning, som igen blev beregnet af deres Forlængelse. Det fandtes, at Varmeudviklingen ene og alene afhang af det Arbejde, der var forbrugt ved Gnidningsmodstandens Overvindelse. Englænderen Joule har siden 1843 foretaget en Række omfattende Forsøg til Bestemmelse af Varmens mekaniske Ækvivalent. 1. I et Kar med Vand satte han en Fortætningspumpe og en Kobberbeholder og ved Hjælp af den første sammen- pressede han nu Luft i Kobberbeholderen, indtil Irykket blev over 20 Atmosfærer. Han beregnede det Arbejde, der kræves til Sammentrykningen, og maalte den Varmemængde, der blev udviklet; herfra maa nu subtraheres den Varmeudvikling, der skyldes Stemplets Gnidning i Pumpen, og som kan findes ved