Lærebog i Varme

3 Fig. 2. snævre Hals. Sætter man nu en Flamme til Beholderen, stiger Vædskens Overflade. Er Glasset ikke meget tyndt, vil man kunne se, at Vædskeoverfladen først synker lidt og saa stiger; dette hidrører fra, at Glasset først opvarmes, udvider sig og derved giver mere Plads til Vædsken; men snart er Varmen trængt ind til Vædsken, og denne udvider sig langt stærkere end Beholderen, hvilket kan ses deraf, at Vædsken staar højere efter end før Opvarmningen. Luftarters Udvidelse ved Op- varmning kan man paavise ved at tage en Glasbeholder B med en snæver Hals paa og stikke dennes aabne Ende ned i Vand eller en anden let Vædske; op- varmes nu B ved en Spritlampe, ser man Luftbobler komme frem ved Mun- dingen og stige op igennem Vædsken, og naar man efter nogen Tids Opvarmning tager Flammen bort, saa at Luften i B nu afkøles, ser man Vædsken stige op i Halsen, hvilket ligger i, at Luften træk- ker sig sammen. 3. Udvidelsesloven. Naar et Legeme omgives af en Blanding af Is og Vand, har det altid det samme Rumfang; om- gives det af Damp fra Vand, som koger ved normalt Lufttryk, har det et større, men altid ens Rumfang. Vi slutte heraf, at en Blanding af Is og Vand altid har samme Temperatur, og Dampene fra det kogende Vand ligeledes altid samme Temperatur. Lad os tænke os to forskellige Legemer, A og B, som begge omgives af Is og Vand; vi maale deres Rumfang. Vi give dem nu en højere Temperatur, som er ens for dem begge (de anbringes i ens Omgivelser); lad os antage, at A da ud- vider sig a Rumdele, B udvider sig b Rumdele. Derefter føre vi dem over i endnu varmere Omgivelser, og viser det sig saa, at Æs Udvidelse nu f. Eks. er n a, regnet fra det Rumfang, det havde, medens det var omgivet af Is og Vand, vil man finde, at j?’s Udvidelse nu omtrent er nb. Vi se altsaa, at Ud- videlsen ved Opvarmning for alle Legemer tilnærmelsesvis følger den samme Lov; vi sige, at Legemerne i det sidste 1*