Lærebog i Varme

4 Tilfælde fik en n Gange større Temperaturforøgelse end i det første Tilfælde. Temperaturen af Is, der smelter, eller Vand, der fryser, siges at være 0 Grader (0 °); Temperaturen af Dampene fra Vand, som koger under normalt Lufttryk, er ligeledes kon- stant og siges at være 100 Grader (100°). Som nævnt foregaar Legemernes Udvidelse ved Opvarm- ning ikke aldeles nøjagtig efter samme Lov, og naar man nu vil lægge Udvidelsen til Grund for Temperaturbestemmelser, bliver det et Spørgsmaal, hvilket Legeme der udvider sig regelmæssigt, og hvis Udvidelse altsaa skal benyttes. Valget maa her falde paa Luftarterne, fordi disse altid følge de simpleste fysiske Love (Mariottes Lov), og det viser sig, at alle Luftarter udvide sig ved Opvarmning meget nær i lige stærk Grad (Charles, 1787), hvilket derimod aldeles ikke gælder om faste Legemer og Vædsker. Tænke vi os nu en Luftart, der ved alle Tryk, de største som de mindste, følger Mariottes Lov, altsaa hvad man kunde kalde en fuldkommen Luftart, saa skal det gælde nøjagtig for denne Luftart, at Temperaturen er proportional med Udvidelsen, naar denne regnes fra Luftens Rum- fang ved 0°. Har man altsaa en saadan Luftart, og en vis Mængde deraf ved 0° har et Rumfang v0, ved 100° et Rum- fang t>100, saa er Udvidelsen lig w100—v0J og man forstaar ved 1 Grads Opvarmning den Opvarmning, som kan frem- kalde af denne Udvidelse, altsaa en Udvidelse paa hver Rumenhed har da udvidet sig ; 100 100 vn denne Størrelse — Udvidelsen af 1 Rumenhed (ved 0 °) for hver Grads Opvarmning — kaldes Udvidelseskoefficienten. Dersom Luftmassen, hvis Rumfang ved 0 0 er v0, ved en Opvarmning faar en Udvidelse, der er t Gange større end den, som den faar ved 1 Grads Opvarmning, siges Luften at være opvarmet til t Grader. Kaldes Udvidelseskoefficienten a, vil Udvidelsen være lig atv0, og Luften vil altsaa ved de t Graders Temperatur have et Rumfang vt = v0 + a tv0 = vQ (1 4- a i).