Lærebog i Varme

6 Kviksølv, hvilket sker paa den Maade, at man stikker Rør- mundingen ind i Hullet paa en gennemboret Prop (P), som Fig. 3. det senere danner Bunden i et lille Glasrør (G), hvori der er hældt Kviksølv; Beholderen opvarmes, Luften deri udvider sig og bobler op igennem Kviksølvet i G, og naar dette har vedvaret i nogen Tid, lader man Beholderen igen afkøles, hvorved Luften i den trækker sig sammen, hvilket har til Følge, at den ydre Luft trykker en Del Kviksølv ned i Beholderen. Dette Kviksølv bringer man der- næst i Kog, Dampboblerne derfra ville da drive al Luften ud af Røret, og naar man atter af- køler, ville Kviksølvdampene fortættes, og det tomme Rum, som derved vilde dannes, bliver helt fyldt med Kviksølv, som trykkes ned af den udvendige Lufts Tryk. Før man nu tilsmelter Røret foroven, op- varmes Thermometret til en Temperatur, der er lidt højere end den højeste Temperatur, hvortil skal bruges; derved løber der noget Kviksølv ud, og naar dette er hørt op, tilsmeltes Røret; ved Afkøling trækker Kviksølvet sig da sammen, og ovenover det er der et lufttomt Rum. Thermometret skal derpaa inddeles. Inddelingen faar man frem ved at gaa ud fra to faste Punkter, og hertil benyttes som før nævnt den Temperatur, som smeltende Is eller Sne har (Vandets Frysepunkt eller Isens Smeltepunkt), og den Temperatur, ved hvilken Vand koger under normalt Lufttryk TßO11“11- (Vandets Kogepunkt). Den første Tem- peratur kalder man »Fryse-« eller »Tøpunktet«, den sidste »Kogepunktet«. Man anbringer derfor Thermometret først i stødt Is, som er i Færd med at smelte; Kviksølvoverfladen vil da stille sig ved et bestemt Sted paa Røret, og her sættes et Mærke; ved dette Mærke skrives 0. — Derpaa skal Kogepunktet findes, og Thermometret anbringes derfor i Dampene fra kogende Vand — ikke i Vandet selv, thi, som det senere vil blive omtalt, kan Vandets Temperatur under Kogningen