Lærebog i Varme

7 være lidt forskellig, medens den Temperatur, som Dampene fra det kogende Vand har, ene og alene er afhængig af det Tryk, som Vandoverfladen er underkastet. For nu at forhindre en Afkøling udefra, benyttes et afbildet i hosstaaende Figur: Dam- pene ledes op igennem et indre Rør og derefter nedad i et Rør, der er udenom det første, og her- fra strømmer da Dampene ud i Luften igennem Siderør, hvori der er indsat et aabent Kviksølv- manometer; det indre Rør er for- oven lukket med en Prop, hvori Thermometerrøret er indsat, dog ikke dybere end at Overfladen af Kviksølvet, naar dette kommer i Ro, staar over Proppen. Man sætter da et Mærke paa Røret ud for Kviksølvoverfladen, og derved er det søgte Kogepunkt fundet, for saa vidt Trykket paa Vædsken Apparat som det, der er Fig. 4. er lig det normale Lufttryk; i Manometret vil Kviksølvet staa lidt højere i den Gren, der udmunder i Luften, og Trykket paa Vandoverfladen er derfor lig Summen af Barometerstanden og Højdeforskellen i Manometret. Er altsaa dette Tryk netop lig 760mm-, saa sætte vi 100 ved det nævnte Mærke, men er Trykket et andet, kan man sætte et Tal t, som er bestemt af Formlen t 100 4- 0,0375 (H — 760), hvor H er Trykket; det rette Kogepunkt tindes da af Proportionen L:l ^100: t, hvor l er Afstanden imellem de to Mærker paa Glasrøret, og L den søgte Afstand mellem Fryse- og Kogepunkt. Man gør rettest i at vente nogle Maaneder med at bestemme de to faste Punkter for Inddelingen, thi det har vist sig, at Glasset langsomt trækker sig lidt sammen, dels paa Grund af at der intet indre Tryk er paa Glasset, og dels fordi Glasmassen først efter gentagne Opvarmninger og Af- kølinger faar en fast Lejring.