Lærebog i Varme

25 Fig. 14. længere Tids Opvarmning vilde Varmen ogsaa trænge ind til Proppen og udvide den. — Skal en Jærnring lægges om et Vognhjul, laver man den lidt for lille; derefter opvarmes den saa stærkt, at den kan gaa omkring Hjulet, og naar den der- paa afkøles, slutter den tæt om Hjulet. — To Jærnbane- skinner, der ligge i hinandens Forlængelse, have et lidt større Rum imellem sig om Vinteren end om Sommeren. Naar et Urpendul opvarmes, bliver det længere, og Uret kommer altsaa til at gaa langsommere, og omvendt. Derfor har man indrettet Kompensationspenduler, hvor Varmens Indflydelse er ophævet. I almindelige Ure er Kompen- sationen tilstrækkelig, naar Pendulstangen be- staar af godt tørret Træ, som er ferniseret, og denne Stang forneden gaar igennem en Metal- linse, som hviler paa en paa Stangen anbragt Møtrik. Man kan da indrette det saa, at Stan- gens ringe Udvidelse ved Opvarmning vil sænke Svingningernes Midtpunkt omtrent ligesaa meget, som Metallinsens Udvidelse vil hæve det. Der- som denne Kompensation ikke er tilstrækkelig, maa man benytte mere sammensatte Kompen- sationspenduler. Fig. 14 viser et saadant: Rist- pendulet. I Midten er der en Staalstang S, i hvis øverste Ende Pendulet har sin Ophængning; S bærer forneden Tværstykket aa, hvori Zink- stængerne Z ere befæstede, og disse bære for- oven Tværstykket bb, som har et Hul i Midten, saa at 5 kan gaa frit igennem; bb bærer Staalstængerne St, hvortil Tværstykket cc er fæstet forneden, og paa cc sidder Pendullinsen L, hvilende paa en Møtrik, hvorved Linsen kan hæves eller sænkes. Naar Pendulet nu bliver varmere, vil S’s og Sj’s Udvidelse nedad sænke Svingningernes Midt- punkt, men Z’s Udvidelse opad vil hæve det; ved altsaa at give Staal- og Zinkstængerne Længder, der ere afpassede efter deres Udvidelseskoefficienter, kan man faa Svingningernes Midtpunkt til at beholde sin Plads, saa at Svingningstiden forbliver uforandret.