Lærebog i Varme
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 536 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
25
Fig. 14.
længere Tids Opvarmning vilde Varmen ogsaa trænge ind til
Proppen og udvide den. — Skal en Jærnring lægges om et
Vognhjul, laver man den lidt for lille; derefter opvarmes den
saa stærkt, at den kan gaa omkring Hjulet, og naar den der-
paa afkøles, slutter den tæt om Hjulet. — To Jærnbane-
skinner, der ligge i hinandens Forlængelse, have et lidt større
Rum imellem sig om Vinteren end om Sommeren.
Naar et Urpendul opvarmes, bliver det længere, og
Uret kommer altsaa til at gaa langsommere, og omvendt.
Derfor har man indrettet Kompensationspenduler, hvor
Varmens Indflydelse er ophævet. I almindelige Ure er Kompen-
sationen tilstrækkelig, naar Pendulstangen be-
staar af godt tørret Træ, som er ferniseret, og
denne Stang forneden gaar igennem en Metal-
linse, som hviler paa en paa Stangen anbragt
Møtrik. Man kan da indrette det saa, at Stan-
gens ringe Udvidelse ved Opvarmning vil sænke
Svingningernes Midtpunkt omtrent ligesaa meget,
som Metallinsens Udvidelse vil hæve det. Der-
som denne Kompensation ikke er tilstrækkelig,
maa man benytte mere sammensatte Kompen-
sationspenduler. Fig. 14 viser et saadant: Rist-
pendulet. I Midten er der en Staalstang S, i
hvis øverste Ende Pendulet har sin Ophængning;
S bærer forneden Tværstykket aa, hvori Zink-
stængerne Z ere befæstede, og disse bære for-
oven Tværstykket bb, som har et Hul i Midten,
saa at 5 kan gaa frit igennem; bb bærer Staalstængerne St,
hvortil Tværstykket cc er fæstet forneden, og paa cc sidder
Pendullinsen L, hvilende paa en Møtrik, hvorved Linsen kan
hæves eller sænkes. Naar Pendulet nu bliver varmere, vil
S’s og Sj’s Udvidelse nedad sænke Svingningernes Midt-
punkt, men Z’s Udvidelse opad vil hæve det; ved altsaa
at give Staal- og Zinkstængerne Længder, der ere afpassede
efter deres Udvidelseskoefficienter, kan man faa Svingningernes
Midtpunkt til at beholde sin Plads, saa at Svingningstiden
forbliver uforandret.