Lærebog i Varme

26 Fig. 15. Det samme opnaar man ogsaa ved det i Fig. 15 afbildede Kompensationspendul, der bestaar af en Metalstang S, som i en Ramme 7? forneden bærer en Beholder Æ med Kviksølv. Ved Opvarmning vil S udvide sig nedefter, Kviksølvet opefter, og afpasses Kviksølvmængden efter Stangens Længde, kan man faa Svingningernes Midtpunkt til at blive paa sin Plads. Ogsaa i Kronometre kan man kompensere Varmens Indflydelse. Regulatoren er her den saa- kaldte Uro, som regulerer ved sine Svingninger; den kan bygges saaledes, at Ringen bestaar af to adskilte Dele, hver paa sin Ende af en Diameter (Fig. Fig. 16. 16), men begge de to Ringstykker ere dannede af to Metaller, hvoraf det er yderst, som har størst Udvidelseskoeffi- cient. Sker der nu en Opvarmning, ville Ringstykkerne rykke ud fra Aksen, hvilket vil fremkalde langsommere Svingninger, men deres Ender ville tillige bøjes indad, og dette vil atter gjøre Svingningen hurtigere, saa at en Kompensation let kan opnaas. 20. Strømninger i Vædsker og Luftarter. Naar et Legeme udvider sig ved Opvarmning, bliver dets Vægtfylde i samme Forhold mindre, som Rumfanget bliver større; en ulige Opvarmning af en Vædske eller en Luftart vil af den Grund i Reglen fremkalde Strømninger, idet de lettere Dele søge tilvejrs, medens de mere vægtfyldige Dele søge nedad. Opvarmer man saaledes Vædsken i et Kar ved et under Bunden anbragt Blus, ville de først opvarmede Vædskedele stige tilvejrs, og de koldere Dele strømme da til fra Siden og blive opvarmede; de varme Dele, som stige tilvejrs, komme i Berøring med koldere Dele og afgive Varme til disse, hvorved de selv afkøles. Der kommer altsaa en opadgaaende Strøm i Midten og en nedadgaaende ved Karrets Sider; ved denne stadige Blanding af varme og kolde Vædskedele opvarmes Vædsken langt hurtigere, end hvis der ingen Strømninger foregik. —