Lærebog i Varme

27 For Vands Vedkommende maa det dog bemærkes, at dersom man vil fremkalde Strømninger i Vand, hvis Tempera- tur er under 4°, maa det opvarmes fraoven; Vædskedelene ved Overfladen ville da ved Opvarmningen trække sig sammen og synke, medens koldere og derved lettere Dele ville stige tilvejrs; men saa snart Vandet er blevet 4° varmt, ophøre Strømningerne, og Varmen kan saa kun forplante sig nedefter ved Ledning, hvilket sker langsomt, da Vand er en daarlig Varmeleder. — Naar Vandet i Søer afkøles, hvilket jo sker fraoven, kommer der Strømninger i Gang, som vedblive, indtil Vandet er blevet 4 Grader varmt; en Afkøling under denne Temperatur foraarsager ingen Strømninger, saa at der kan ligge et tykt Isdække paa Overfladen, medens Bundvandet er meget nær 4°. Opvarmes en Stue af en Kakkelovn, gaar der en Strøm af varm Luft langs Loftet henimod Vinduerne og en koldere Luftstrøm langs Gulvet henimod Ovnen; dette kan let iagttages, naar man holder et Lys oppe under Loftet og nede ved Gulvet. — Naar et varmt, i begge Ender aabent Rør holdes lodret, gaar der en opadstigende Luftstrøm igennem det, hvilket ligger i, at Lufttrykket ved den nederste Ende af Røret er mindre inde i dette end udenfor paa Grund af den varme Luftsøjles mindre Vægtfylde (Lampeglas, Skorstene). — Vinde. II. Therinonietre. 21. I det foregaaende er omtalt Luftthermometret og Kviksølvtermometret. Af disse to er som udviklet det første det nøjagtigste, men Brugen af det indviklet; ved Sammenligning af de to Thermometre finder man dog, at de ere meget nær overens stemmende imellem 00 og 1000, men i hvert Fald kan man korrigere Kviksølvtermometrets An- givelser ved Hjælp af en Korrektionstabel. Medens Kviksølvtermometret højst kan anvendes ved en Temperatur af 357 °, saa kan Luftthermometret anvendes ved langt højere Temperaturer; i saa Tilfælde gøres dets Beholder