Lærebog i Varme

30 Six og Casella have konstrueret følgende Maximums- og Minimumsthermometer (Fig. 18). Beholderen A er forbundet med Fig. 18. det U-fonnede Rør BCD', i A og en Del af Røret er der Vinaand, som fortsættes med en Kviksølvsøjle EC F, der gaar op i begge Rørets Grene; over Kviksølvoverfladerne er der smaa Jærnnaale, og m2, som ved Forsøgets Begyndelse røre ved disse Over- flader. Stiger nu Temperaturen, vil Vinaanden udvide sig og forskyde Kviksølvsøjlen, saa- ledes at m2 føres tilvejrs, medens bliver siddende; bliver Thermometret derimod af- kølet, vil m2 blive paa sin Plads, medens ml bliver ført tilvejrs. Det er altsaa indlysende, at man af m/s Stilling kan aflæse den laveste, af m2’s Stilling den højeste Temperatur, som Thermometret har været udsat for; langs begge Grene maa der selvfølgelig være Gradeinddelinger. Ved Hjælp af en Magnet føres og m2 tilbage til Kviksølvoverfladerne. Walferdin’s Maximumsthermometer (Fig. 19) I( ligner et almindeligt Thermometer, men Røret er for- /Oj oven trukket ud i en spids Aabning, og denne er om- ’®jj| givet af en lille, pærefbrmig Beholder, der indeholder saa meget Kviksølv, at naar Thermometret vendes om, saaledes at Beholderen er opad, Spidsen da befinder sig i Kviksølv. I denne Stilling opvarmes Thermometret først saa meget, at Kviksølvet i Røret naar ud til Kviksølvet i den pæreformige Beholder; ved Afkøling vil der da følge en Del Kviksølv med, saaledes at Røret holdes helt fyldt dermed, og man afkøler nu til en Temperatur, der er lavere end den, man vil maale. Thermometret vendes derpaa om igen til den oprejste Stilling og an- bringes i det Rum, hvis Maximumstemperatur søges. I Naar Temperaturen nu stiger, vil der løbe noget Kviksølv ud af Røret og desto mere, jo højere Temperaturen bliver; ved en derpaa følgende Af- Fig 19. køling vil Kviksølvet trække sig sammen, og ■