Lærebog i Varme

31 ige over -01- r?- -0 -S' -OZ -SI -OZ f-OZ Overfladen i Røret synke. Det er altsaa aabenbart, at jo højere Temperatur Kviksølvet har været udsat for, desto lavere vil det bagefter staa i Røret. For nu at finde denne Maximums- temperatur, anbringer man dette Thermometer og et almindeligt Thermometer ved Siden af hinanden i en Vædske, opvarmer denne successive, og i det Øjeblik Kviksølvet i det første Thermometer netop naar op til Spidsen, aflæser man Tem- peraturen paa det andet Thermometer; man har da fundet den søgte Temperatur. 25. Negretti og Zambra’s Vendethermometer ligner i Hovedsagen et almindeligt Thermometer, men Beholderen er Røret indsnævret stærkt, og lige efter denne Indsnævring A, kommer der en Udvidelse /), formet saaledes som Fig. 20 viser. Naar dette Thermometer vendes om, vil Kviksølvets Sammen- hæng være saa lille i Indsnævringen, at det Kvik- sølv, som var over denne, falder ned i Røret; jo højere Temperaturen altsaa var i det Øjeblik, Ven- dingen foregik, desto mere Kviksølv faldt der ned. Ved at have Inddelinger paa Røret i den omvendte Orden af den sædvanlige — hvilke Inddelinger naturligvis maa være afsatte ved foreløbige Forsøg — kan man aflæse den Temperatur, der var tilstede, den Gang Thermometret blev vendt, og denne Aflæsning kan ske saa længe efter, det skal være, da senere Temperaturforandringer ikke faa nogen kendelig Ind- flydelse paa den nedfaldne Kviksølvsøjles Længde, fordi Søjlen ikke er i Forbindelse med nogen større Kviksølvmasse. Derimod vil nok Kviksølvet i Be- holderen kunne udvide sig, men det Kviksølv, som derved træder ud i Røret, opsamles i Udvidelsen B. Det vil let ses, at Vendethermometret egner sig fortrinlig til Undersøgelse af Temperaturen paa store Havdybder; end- videre til at angive Temperaturen i et vist Øjeblik, uden at man behøver at være tilstede i dette Øjeblik; man kan f. Eks. blot paa en eller anden Maade sætte Thermometret i Forbin- delse med et Ur, som vender det rundt i det ønskede Øjeblik. En bekvem Indretning til at vende det er udtænkt af ( apt. Run g. Fig. 20.