Lærebog i Varme

46 standere, som bære efterfølgende Ting: A er Varmekilden, E Thermosøjlen, B en Skærm, som er dobbelt og kan drejes fra og for, eftersom man vil have Varmestraalerne til at falde paa Thermosøjlen eller ej; C er en Skærm, der er gennem- boret saaledes, at Hullet ligger i den rette Linje fra Varme- kilden til Søjlen; D er et Bord, hvorpaa de Legemer kunne anbringes, hvorigennem man vil lade Straalevarmen passere. Bag Søjlen findes endnu en Skærm, der skal forhindre en Bestraaling af Søjlens Bagside. De Varmekilder, hvormed Melloni anstillede Forsøg, vare foruden Solen 1) en Locatellis Lampe, hvori der brændes Olie, 2) en Platinspiral, der blev holdt glødende ved Hjælp af en Spritflamme, 3) en sværtet Kobberplade, der af en Lampe blev opvarmet til 400°, og 4) en Leslie’s Tærning, som er en tærningformet Metalkasse, hvis Sider ere beklædte med for- skellige Stoffer, og som indeholder Vand, der bliver holdt paa Kogepunktet. 39. Varmestraalernes Tilbagekastning. Naar denne skulde undersøges, blev Apparatet ændret saaledes, at Fig. 27. Bordet D bar et lodret plant Spejl, der stod paa en vandret inddelt Kreds, og Thermosøjlen var befæstet til en bevægelig Arm HHy, hvis Stilling til Kredsens Inddelinger kunde aflæses ved Hjælp af en Viser. Det viste sig saa, at der kun kom et Udslag af Multiplikatornaalen, naar Søjlen har en saadan