Lærebog i Varme
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 536 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
47
Stilling, at Indfalds- og Tilbagekastningsvinkel ere
lige s to re.
Man kan dernæst finde Forholdet imellem den tilbage-
kastede og den indfaldende Straalevarme ved, førend Spejlet
er stillet op, at dreje HHl hen i Flugt med Linealen, saa at
Straalerne direkte træffe Søjlen, og iagttage Udslaget, som da
fremkommer. Dernæst stilles Spejlet op paa D, og man iagt-
tager Udslaget, som den tilbagekastede Straalevarme frem-
kalder. Deraf faas saa det søgte Forhold. Dette findes at
variere med Indfaldsvinklen ganske paa samme Maade som
Lyset, idet det er desto større, jo større Indfaldsvinklen er.
Som Eksempel kan nævnes, at et Hulspejls Brændpunkt
ikke alene er Foreningspunkt for parallelt indfaldende Lys-
straaler, men ogsaa for parallelt indfaldende Varmestraaler.
Holdes Hulspejlet op foran Solen, kommer der en stærk
Opvarmning paa det Sted, hvor det lille Solbillede dannes.
Opstilles to Hulspejle saaledes overfor hinanden, at de vende
de spejlende Flader imod hinanden og have fælles Akse,
vil en Metalkurv med Gløder, der anbringes i det ene Hul-
spejls Brændpunkt, kunne bringe et letantændeligt Legeme,
der anbringes i det andets Brændpunkt, i Brand. — Navnene
Brændspejl og Brændpunkt hidrøre fra disse Forhold.
40. Varmestraalernes Brydning. Naar man lader
Sollyset brydes i et Stensaltprisme, saa at der dannes et Sol-
spektrum, og man derpaa fører eu lille Thermosøjle igennem
de brudte Straaler, saa iagttages en Opvarmning, og maaler
man denne, kommer man til Kundskab om Varmefordelingen
i Spektret. Man finder da, at Varmen vokser fra de mest
brydbare (de violette) Straaler henimod de mindst brydbare,
og tillige, at den vedbliver at vokse endnu et Stykke udenfor
de røde Farvestraaler, hvorefter den igen aftager og tilsidst
hører helt op. Vi se altsaa, at Solens Lysstraaler ere led-
sagede af Varme, men at der desuden gives Varmestraaler
med mindre Brydbarhed end de røde Straaler, og som altsaa
ikke gøre Indtryk paa Synsorganet: Vi tale saaledes om et
Varme spektrum, der bestaar af et lyst og et mørkt Varme-
spektrum, omtrent af lige Udstrækning, naar Prismet som
nævnt er af Stensalt.