Lærebog i Varme

48 De Frauenhoferske Linjer ere ikke alene blottede for Lys, men ogsaa for Varme; i det mørke Varmespektrum gives der ogsaa therniisk uvirksomme Linjer. Ligesom Lysspektret er delt i 7 Hovedfarver, saaledes kunne vi tænke os det mørke Varmespektrum delt i 7 Dele, der gøres lige store; man kan da undersøge Straalerne. i de enkelte Afdelinger for sig. Som Eksempel paa Varmestraalernes Brydning kan nævnes Linsers Anvendelse som Brændglas. 41. Legemernes Gennemstraalelighed. Denne kan undersøges for en bestemt Art af Varmestraaler, naar man fremkalder Solspektet ved Hjælp af et Stensaltprisme og med en Skærm holder de Varmestraaler tilbage, som man ikke vil undersøge. Man maaler da den Opvarmning, der fremkaldes af de ikke tilbageholdte Straaler, holder derpaa en Plade af det Legeme, man vil undersøge, ind i Straalebundtet og maaler atter Opvarmningen; Forholdet imellem den sidste og den første Opvarmning giver os da et Maal for Pladens Gjennemstraalelighed. Ved saadanne Undersøgelser vil man finde, at alle farve- løse, gennemsigtige Legemer lade den samme Procent- mængde, nemlig 92 pCt., af de lyse Varmestraaler, trænge igennem; Resten, de 8 pCt., bliver tilbagekastet, og saa godt som intet indsuget. Anderledes er Forholdet overfor de mørke Varmestraaler: kun Stensalt er lige godt gennem- straaleligt for mørke og lyse Varmestraaler (heraf Grunden til at det i 40 nævnte Prisme skal være af Stensalt), men alle andre farveløse, gennemsigtige Legemer indsuge en større eller mindre Del af de mørke Varmestraaler, fortrinsvis de mindst brydbare; de ville altsaa alle forkorte det mørke Varmespektrum, i stærkest Grad Is og Alun, i mindre Grad Glas. At de 8 pCt. af Varmestraalerne, som Stensalt ikke lader gaa igennem, blive tilbagekastede og ikke indsugede, kan man se deraf, at en tynd og en tyk Stensaltplade lader den samme Procentmængde af Straalevarmen slippe igennem, men ud- sætter man en Stabel af Stensaltplader for Varmestraalerne, saa gaar der en betydelig mindre Mængde igennem paa Grund / I