Lærebog i Varme

68 af Trykket paa Vædskens Overflade og varierer med dette, saaledes at Kogepunktet stiger, naar Trykket vokser, og omvendt. En Vædske kan derfor komme til at koge ved højst forskellige Temperaturer, naar man blot indretter Trykket paa Vædskeoverfiaden derefter. Ved normalt Lufttryk (760mm) koger Vand ved 100°, Kviksølv ved 357°, Vinaand ved TSVa0, Æther ved 35°. — Ved 2 Atmosfærers Tryk koger Vand ved 121 °, ved 15 Atmo- sfærers Tryk ved 2000; ved Atmosfæres Tryk sker Kog- ningen ved 64°. En Vædske kan ikke have en Temperatur, der er større end Kogepunktet for det Tryk, som Vædsken er underkastet. Har man f. Eks. Vand ved 100°, og man formindsker Lufttrykket til Atm. Tryk, vil Vandet komme i livligt Kog, og Tempera- turen vil synke til 64°, selv om man vedbliver at fyre under; ved denne Temperatur kan man saa holde Vandet, naar man blot sørger for at bortpumpe Dampene, saaledes at Trykket ikke vokser. Naar der er opløst Salte i Vand, vil et Thermometer, som anbringes i Opløsningen, medens den koger, vise en Temperatur større end den, rent Vand har, og jo større Salt- procenten er, desto højere Temperatur har den kogende Vædske. Anbringes et Thermometer derimod i Dampene fra den kogende Vædske, viser det 100°; dette hidrører dog fra, at der slaar sig nogen Vanddamp ned som Vædske paa Thermometer- kuglen, og dette rene Vand fordamper saa igen; hindrer man denne Fortætning af Dampene ved at opvarme Thermometret, før det kommer ned i Dampene, saa viser det en Temperatur, der er højere end 100°, men som dog ikke naar den kogende Vædskes Temperatur. Fig. 34. 59. Kogning ved lavt Tryk og altsaa ved forholdsvis lav Tempera- tur kan ske paa følgende Maade. Van- det i en Kolbe bringes i Kog og holdes i Kog, indtil al Luft er uddreven; derpaa slaas en Prop i Kolbens Hals, Kolben vendes om, og dens Ilalsmunding bringes ned under Vand, for at der ingen Luft skal trænge ind. Derpaa hældes koldt