Lærebog i Varme

86 flygtigste Vædske har da fordampet livligst, saa at det Pro- dukt, Destillatet, man faar frem ved Dampenes Fortætning, indeholder forholdsvis mere af den flygtigste Vædske, end den oprindelige Blanding gjorde. Fig. 46 viser Indretningen af et mindre Destillations- apparat. C er en Kolbe, hvori den Vædske findes, som skal destilleres; i Kolbens Hals sidder der en Prop, hvori det Rør er befæstet, igennem hvilket Dampene skulle gaa bort og- fortættes; Røret gaar derfor skraat nedad og er omgivet af et Svalerør S, der faar Tilløb af koldt Vand forneden igennem Røret A, medens det har Afløb foroven igennem Røret //; ved denne Ordning bliver Fortætningen fuldstændigst. Den ved Dampenes Fortætning frigjorte Varme opvarmer Vandet i Svalerøret, som derfor ofte maa fornyes. Destillatet løber ned i et Kar (Æ). Paa denne Maade kan man destillere en Blanding af Vand og Vinaand; Destillatet indeholder mindre Vand end den op- rindelige Blanding, og ved gentagne Destillationer bliver Vin- aanden mere og mere koncentreret; fuldstændig vandfri kan Vinaanden dog ikke blive. Det i Naturen forekommende Vand kan ogsaa destilleres i et saadant Apparat; Destillatet bliver rent Vand, medens de Stoffer, som vare opløste i Vandet, blive tilbage i Kolben. — Ude i Naturen foregaar der en Destillation i det store ved Havvandets Fordampning og Dampenes Fortætning ti] Regn. Naar Dampene fortættes til et fast Legeme i Stedet for til Vædske, kaldes Processen Sublimation (Svovlets Rens- ning. Vanddampenes Fortætning til Is). 78. Luftens Fugtighed. Atmosfæren indeholder altid Vanddamp, som er opstaaet ved Fordampning af Jordens store Vandmasser. Luften siges at være desto fugtigere, jo nærmere de indeholdte Dampe ere ved at være mættede, og desto mere tør, jo mere Dampene fjærne sig fra Mætnings- punktet. Der er derfor intet i Vejen for, at tør Luft kan indeholde mere Vanddamp end fugtig Luft, men Evnen til at optage Damp, altsaa Temperaturen, maa da være større i første end i sidste Tilfælde; ved 20° kan Luften f. Eks. op-