Lærebog i Varme
Forfatter: H. O. G. Ellinger
År: 1888
Forlag: C. A. Reitzels Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 117
UDK: 536 gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
86
flygtigste Vædske har da fordampet livligst, saa at det Pro-
dukt, Destillatet, man faar frem ved Dampenes Fortætning,
indeholder forholdsvis mere af den flygtigste Vædske, end den
oprindelige Blanding gjorde.
Fig. 46 viser Indretningen af et mindre Destillations-
apparat. C er en Kolbe, hvori den Vædske findes, som skal
destilleres; i Kolbens Hals sidder der en Prop, hvori det
Rør er befæstet, igennem hvilket Dampene skulle gaa bort og-
fortættes; Røret gaar derfor skraat nedad og er omgivet af et
Svalerør S, der faar Tilløb af koldt Vand forneden igennem
Røret A, medens det har Afløb foroven igennem Røret //; ved
denne Ordning bliver Fortætningen fuldstændigst. Den ved
Dampenes Fortætning frigjorte Varme opvarmer Vandet i
Svalerøret, som derfor ofte maa fornyes. Destillatet løber ned
i et Kar (Æ).
Paa denne Maade kan man destillere en Blanding af Vand
og Vinaand; Destillatet indeholder mindre Vand end den op-
rindelige Blanding, og ved gentagne Destillationer bliver Vin-
aanden mere og mere koncentreret; fuldstændig vandfri kan
Vinaanden dog ikke blive.
Det i Naturen forekommende Vand kan ogsaa destilleres
i et saadant Apparat; Destillatet bliver rent Vand, medens de
Stoffer, som vare opløste i Vandet, blive tilbage i Kolben. —
Ude i Naturen foregaar der en Destillation i det store ved
Havvandets Fordampning og Dampenes Fortætning ti] Regn.
Naar Dampene fortættes til et fast Legeme i Stedet for
til Vædske, kaldes Processen Sublimation (Svovlets Rens-
ning. Vanddampenes Fortætning til Is).
78. Luftens Fugtighed. Atmosfæren indeholder altid
Vanddamp, som er opstaaet ved Fordampning af Jordens store
Vandmasser. Luften siges at være desto fugtigere, jo
nærmere de indeholdte Dampe ere ved at være mættede, og
desto mere tør, jo mere Dampene fjærne sig fra Mætnings-
punktet. Der er derfor intet i Vejen for, at tør Luft kan
indeholde mere Vanddamp end fugtig Luft, men Evnen til at
optage Damp, altsaa Temperaturen, maa da være større i
første end i sidste Tilfælde; ved 20° kan Luften f. Eks. op-