Lærebog i Varme

85 bliver den til Vædske; har man altsaa Svovlsyrlingvædske ved f. Eks. -4-20° og hælder lidt deraf i en stærkt ophedet Metalskaal, vil Temperaturen kun stige til ca. 4-12° (o: 2 Grader under Kogepunktet), og lidt Vand, som bringes ind i Draaben, vil altsaa fryse. Jo lavere en Vædskes Kogepunkt er, desto lavere Temperatur kan Skaalen have, for at Fæno- menet skal lykkes. Fænomenet kan ogsaa tinde Sted i Glas- og Porcellæns- skaale; men det kan her indtræffe, at Skaalen springer, naar den kolde Draabe kommer paa, thi paa det Sted, hvor Draaben falder, sker der en Afkøling, som ikke hurtig udjævnes, naar Skaalen er en slet Varmeleder. Det omvendte Forsøg kan ogsaa anstilles: glødende Glas, hvidglødende Metalklumper kunne flyttes frem og tilbage i Vand, uden at dette viser nogen Opvarmning; men naar Glas- set eller Metallet er blevet tilstrækkelig afkølet, kommer Vandet pludselig i Kog og kastes af Dampene imod Karrets Sider og ud af Karret. Til Underlag for Draaben kan man i Stedet for en Skaal ogsaa bruge en anden Vædskes Overflade; saaledes kan Æther holde sig i sfæroidal Tilstand paa varmt Vand, Kviksølv o. s. v. Paa det her omtalte Fænomen beror det, at man uden Fare kan dyppe Haanden i smeltet Bly eller Jærn og holde paa hvidglødende Jærn; Hudens Fugtighed træder da i Stedet for Draaben ved Leidenfrost’s Forsøg. 77. Destillation. Herved forstaas et Legemes Fordamp- ning og en derpaa følgende Fortætning af de udviklede Dampe. Naar man har en Blanding af to Vædsker, hvoraf den ene er mere flygtig end den anden, kan man adskille dem paa den Maade, at man bringer Blandingen i Kog i et lukket Kar og leder Dampene i et Rør igennem et Svaleapparat (Svalerør eller Svaletønde), hvor de fortættes til Vædske; den Fig. 46.