Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
84 vejende, og disse brudte Linjer af i. Klasse bør gives den gunstigste Form og føres direkte mellem Triangulationspunkterne; senere udvælges et System af brudte Linjer af 2. Klasse, ved hvilke der særligt tages Hensyn til, dels at de brudte Linjer kommer til at ligge saa bekvemt og fordelagtigt for Bestemmelsen af Terrænpunkterne som muligt, og dels at Polygonpunkterne vælges saaledes, at de volder Brugerne af Jorden mindst Ulempe; disse brudte Linjer af 2. Klasse maa ofte føres mellem forud be- stemte Polygonpunkter. I i. Klasses brudte Linjer bør man ikke taale ganske korte Polygonsider, hvorimod de ikke altid kan und- gaas i 2. Klasses. løvrigt maa nærliggende Polygonpunkter — ligesom nærliggende Triangulationspunkter — altid sættes i be- stemmende Forbindelse med hverandre; man maa heller ikke passere forbi et paa en Bakketop liggende Triangulationspunkt med en brudt Linje, uden at sætte denne i Forbindelse med hint. Polygonnetplanen udarbejdes helst paa et Oversigtskort, hvortil man kan benytte et Matrikulskort eller, dersom Terrænet er tilstrækkelig aabent, et Maalebordsblad. Triangulationspunkterne indtegnes forud og angives ved en lille Kreds med en Trekant om Punktet, medens Polygonpunkterne angives ved en lille Kreds, Knudepunkter ved 2 Kredse. Polygonpunkternes Benævnelse, sædvanlig Arabertal, paaskrives, ligesom ogsaa Triangulations- punkternes. Planen maa ikke savne Maalestok, Nordlinje og An- givelse af, hvad den indeholder. Den endelige Polygonberegning (omfattende de brudte Linjer) ledsages af et Polygonnetkort, som konstrueres paa Millimeter- papir i et efter Forholdene afpasset Maalestoksforhold. Det ud- styres paa lignende Maade som Planen. For at skille de enkelte brudte Linjer ud fra hverandre, trækkes langs disse fra deres Begyndelses- til deres Endepunkt en farvet Linje, Regnelinje, paa hvilken en Pil angiver den Retning, i hvilken den er bereg- net. Linjen trækkes paa den Side, paa hvilken de ved Bereg- ningen benyttede Polygonvinkler findes (venstre Side). De brudte Linjer gives Numre, som angiver den Orden, i hvilken de er be- regnede. Polygonnetkortet kan efter Omstændighederne falde sammen med Triangulationskortet. Eksempel paa et Polygonnet- kort findes paa Plan i, hvor alt, hvad der henhører til Polygon- maalingen, er indtegnet med Blaat. Polygonpunkternes Mærkning og Signaler. 59. Polygonpunkterne mærkes paa ganske lignende Maade som i Punkt 20 omtalt for Triangulationspunkterne, dog kan man