Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
99 ningen, for Stengærder, levende Hegn o. s. v.; endvidere maa Matr. Nr. eller anden Ejendomsbetegnelse paaskrives, og Skellene kan passende betegnes ved Kryds. Alle Navne paaføres, og det angives, hvor de ved Opmaalingens Grænser afbrudte Veje fører hen. Maalebogen bør være saaledes indrettet, at man let finder enhver Linje. Dette kan opnaas derved, at man giver de maalte Linjer (Polygonsider og Maalelinjer) fortløbende Numre — saaledes som det er vist paa Linjenettet paa Plan i, hvor disse Numre er omkredsede — og saa fører hver Linje i Maalebogen paa den Side, hvis Sidetal er det samme som Linjens Nr.; dette vil i Reglen ikke være vanskeligt, da de fleste Linjer kan staa paa én Side, og er dette ikke Tilfældet, kan man ved Maalebogens Paginering lade de Sider, over hvilke en Linje strækker sig, have samme Sidetal og derhos et Bogstav (f. Eks. 7 a, 7 b o. s. v.). Volder denne Ordning Vanskelighed, maa man foran i Maale- bogen sætte en Indholdsfortegnelse, som angiver paa hvilken Side i Bogen hver enkelt Linje findes. Endelig er det en Selvfølge, at man paa Maalebogens Titel- blad nøjagtig maa angive, hvad Maalingen omfatter, naar den har fundet Sted samt Maalerens Navn og Stilling. Ved Maalebladsmetoden, som er anvendt i det nederste Eksempel paa Plan 3, tegnes et helt lille Kort, et Maaleblad, til hvilket man dog ikke stiller Fordring om Nøjagtighed; men paa den anden Side kan et saadant Maaleblad, naar det da er omfattende og indholdsrigt, ikke tegnes helt paa fri Haand; Linje- nettet maa i hvert Fald indtegnes „nogenlunde rigtigt, inden Maa- lingen begynder, og ved Afsætningen af de enkelte Maal staar man sig — naar man da ikke er meget øvet — ved at anvende en lille Kantmaalestok. Medens man enkelte Steder tilstræber at gøre Maalebladene saa store som muligt, benytter man andre Steder ganske smaa Maaleblade, og det vil ses, at man da nærmer sig meget stærkt til Maalebogsmetoden, særligt naar man ved denne erstatter de to Streger med en enkelt Streg og fører Maalene i Linjen paa Siden af denne. Hvor Maalebladene afbrydes, maa der findes en Angivelse af det tilgrænsende Maaleblads Nr. I Eksemplet paa Plan 3 er fulgt det Princip, at Maalene i en Linje paaskrives Maalebladet saaledes, at Tallene staar vinkelret paa Linjens Retning og vender Foden mod Linjens Nulpunkt; dersom de hører til et Linjenet- punkt, er de understregede med én Streg, og angiver de Linjens 7*