Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
99
ningen, for Stengærder, levende Hegn o. s. v.; endvidere maa
Matr. Nr. eller anden Ejendomsbetegnelse paaskrives, og Skellene
kan passende betegnes ved Kryds. Alle Navne paaføres, og
det angives, hvor de ved Opmaalingens Grænser afbrudte Veje
fører hen.
Maalebogen bør være saaledes indrettet, at man let finder
enhver Linje. Dette kan opnaas derved, at man giver de maalte
Linjer (Polygonsider og Maalelinjer) fortløbende Numre — saaledes
som det er vist paa Linjenettet paa Plan i, hvor disse Numre
er omkredsede — og saa fører hver Linje i Maalebogen paa den
Side, hvis Sidetal er det samme som Linjens Nr.; dette vil i
Reglen ikke være vanskeligt, da de fleste Linjer kan staa paa
én Side, og er dette ikke Tilfældet, kan man ved Maalebogens
Paginering lade de Sider, over hvilke en Linje strækker sig, have
samme Sidetal og derhos et Bogstav (f. Eks. 7 a, 7 b o. s. v.).
Volder denne Ordning Vanskelighed, maa man foran i Maale-
bogen sætte en Indholdsfortegnelse, som angiver paa hvilken
Side i Bogen hver enkelt Linje findes.
Endelig er det en Selvfølge, at man paa Maalebogens Titel-
blad nøjagtig maa angive, hvad Maalingen omfatter, naar den
har fundet Sted samt Maalerens Navn og Stilling.
Ved Maalebladsmetoden, som er anvendt i det nederste
Eksempel paa Plan 3, tegnes et helt lille Kort, et Maaleblad,
til hvilket man dog ikke stiller Fordring om Nøjagtighed; men
paa den anden Side kan et saadant Maaleblad, naar det da er
omfattende og indholdsrigt, ikke tegnes helt paa fri Haand; Linje-
nettet maa i hvert Fald indtegnes „nogenlunde rigtigt, inden Maa-
lingen begynder, og ved Afsætningen af de enkelte Maal staar
man sig — naar man da ikke er meget øvet — ved at anvende
en lille Kantmaalestok.
Medens man enkelte Steder tilstræber at gøre Maalebladene
saa store som muligt, benytter man andre Steder ganske smaa
Maaleblade, og det vil ses, at man da nærmer sig meget stærkt
til Maalebogsmetoden, særligt naar man ved denne erstatter de to
Streger med en enkelt Streg og fører Maalene i Linjen paa Siden
af denne.
Hvor Maalebladene afbrydes, maa der findes en Angivelse
af det tilgrænsende Maaleblads Nr. I Eksemplet paa Plan 3 er
fulgt det Princip, at Maalene i en Linje paaskrives Maalebladet
saaledes, at Tallene staar vinkelret paa Linjens Retning og vender
Foden mod Linjens Nulpunkt; dersom de hører til et Linjenet-
punkt, er de understregede med én Streg, og angiver de Linjens
7*