Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I oo
Endepunkt, med to Streger. løvrigt maa Maalebladet ligesom
Maalebogen forsynes med Signaturer, Titel o. s. v.
Maalebladets omtrentlige Maalestoksforhold er afhængigt af,
hvor tæt Terrængenstandene ligger; i aabne Terræner kan de
tegnes i i: 2000, i tæt bebyggede Landsbyer eller i Byer maa man
stundom gaa helt op til 1:200. Man kan iøvrigt benytte Maale-
blade i forskellige Maalestoksforhold til de forskellige Terrændele.
Undertiden, f. Eks. i Bayern, fører man Maalebladene med
autografisk Blæk i Marken for at kunne mangfoldiggøre dem
uden at udsætte sig for, at der derved skal komme Fejl ind,
medens man andre Steder, f. Eks. i Baden, fotograferer dem.
111. Særlige Opmaalinger.
4 10. Matrikulsmaalinger.
70. Vor Matrikul har hidtil været en Skattematrikul, idet
den indeholder det nødvendige Materiale til en rigtig Fordeling
af Grundskatterne. Matrikulsmaalingerne er derfor udførte med
det Formaal at tilvejebringe Matrikulskort, der kunde tjene
til Beregning af Ejendommenes Arealer og — efter at Jorderne
var boniterede — af Ejendommenes Hartkorn. Man har aldrig
lagt Vægt paa at gøre Matrikulen til en Ejendomsmatrikul, o;
at tillægge Matrikulsmaalingerne Betydning i Ejendomsspørgs-
maal, ja, i Henhold til Rentekamrets Cirkulære af 29. Juni 1844-g
blev det endogsaa foreskrevet, at der skulde paategnes enhver
Kopi af Matrikulskortene, at. den »ikke tjener til Hjemmel i
Ejendomstrætter«.
Efter at Hartkornet nu ved Lov af 15. Maj 1903 bortfalder
som Skattebasis fra Aar 1925, har Matrikulen fra nævnte Tidspunkt
tabt sin Betydning som Skattematrikul; men samtidig har der
her — som mange andre Steder — rejst sig et Krav om, at
Matrikulen maa blive en Ejendomsmatrikul.
Det er imidlertid indlysende, at der maa stilles ganske andre
Fordringer til en Opmaaling, der skal tjene til Grundlag for en
Ejendomsmatrikul, end til en Opmaaling, som kun skal tjene til
Grundlag for en Skattematrikul.
Som Grundlag for en Ejendomsmatrikul maa man forlange:
En teknisk rigtig udført Opmaaling paa et juridisk rig-
tigt Grundlag, hvortil kræves.
i. Forud for Opmaalingen maa alle Skelpunkter være gan-
ske bestemt definerede, 3; Skelpunkterne maa paa en eller anden