Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
I oo Endepunkt, med to Streger. løvrigt maa Maalebladet ligesom Maalebogen forsynes med Signaturer, Titel o. s. v. Maalebladets omtrentlige Maalestoksforhold er afhængigt af, hvor tæt Terrængenstandene ligger; i aabne Terræner kan de tegnes i i: 2000, i tæt bebyggede Landsbyer eller i Byer maa man stundom gaa helt op til 1:200. Man kan iøvrigt benytte Maale- blade i forskellige Maalestoksforhold til de forskellige Terrændele. Undertiden, f. Eks. i Bayern, fører man Maalebladene med autografisk Blæk i Marken for at kunne mangfoldiggøre dem uden at udsætte sig for, at der derved skal komme Fejl ind, medens man andre Steder, f. Eks. i Baden, fotograferer dem. 111. Særlige Opmaalinger. 4 10. Matrikulsmaalinger. 70. Vor Matrikul har hidtil været en Skattematrikul, idet den indeholder det nødvendige Materiale til en rigtig Fordeling af Grundskatterne. Matrikulsmaalingerne er derfor udførte med det Formaal at tilvejebringe Matrikulskort, der kunde tjene til Beregning af Ejendommenes Arealer og — efter at Jorderne var boniterede — af Ejendommenes Hartkorn. Man har aldrig lagt Vægt paa at gøre Matrikulen til en Ejendomsmatrikul, o; at tillægge Matrikulsmaalingerne Betydning i Ejendomsspørgs- maal, ja, i Henhold til Rentekamrets Cirkulære af 29. Juni 1844-g blev det endogsaa foreskrevet, at der skulde paategnes enhver Kopi af Matrikulskortene, at. den »ikke tjener til Hjemmel i Ejendomstrætter«. Efter at Hartkornet nu ved Lov af 15. Maj 1903 bortfalder som Skattebasis fra Aar 1925, har Matrikulen fra nævnte Tidspunkt tabt sin Betydning som Skattematrikul; men samtidig har der her — som mange andre Steder — rejst sig et Krav om, at Matrikulen maa blive en Ejendomsmatrikul. Det er imidlertid indlysende, at der maa stilles ganske andre Fordringer til en Opmaaling, der skal tjene til Grundlag for en Ejendomsmatrikul, end til en Opmaaling, som kun skal tjene til Grundlag for en Skattematrikul. Som Grundlag for en Ejendomsmatrikul maa man forlange: En teknisk rigtig udført Opmaaling paa et juridisk rig- tigt Grundlag, hvortil kræves. i. Forud for Opmaalingen maa alle Skelpunkter være gan- ske bestemt definerede, 3; Skelpunkterne maa paa en eller anden