Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
IOI Maade være lovformelig fastslaaede, konstaterede, og betegnede med en Pæl eller paa anden Maade. 2. Man maa have Sikkerhed for, at Skelpunktet ikke er forandret i Tiden mellem dets Konstatering og dets Indmaaling, f. Eks. derved at Pælen er flyttet. Denne Sikkerhed kan faas enten derved, at man samtidig med Konstateringen maaler mindst 3 Af- stande fra faste Terrænpunkter saasom Hushjørner eller lignende, eller derved, at Maalingen foregaar umiddelbart efter Skelkonsta- teringen. 3. Skelpunktet maa indmaales med en Nøjagtighed, som svarer til den Nøjagtighed, med hvilken det er angivet ved Skel- konstateringen, hvorhos man maa have Sikkerhed for, at det er rigtig indmaalt. Denne Sikkerhed kan opnaas enten derved, at det indmaales dobbelt fra to forskellige Linjer, eller ved to uaf- hængige Maalinger fra samme Linje. 4. Indmaalingen af Terrænpunkter maa udføres i Forhold til Polygon- og Linjenetpunkter, som er saa sikkert betegnede i Marken, at de altid kan genfindes. Det vil da være muligt til enhver Tid at genfremstille ethvert Terrænpunkt med en til Maa- lingen svarende Nøjagtighed. 5. Et ved Triangulation hele Landet over paa Sfæroiden (se 2. Afsnit) bestemt System af Hovedpunkter maa tjene som I. Ordens Grundlag for Maalingen; og dette Systems Punkter maa henføres til saa mange forskellige Koordinatsystemer, at Ud- strækningen af disse ikke bliver større, end at hvert enkelt af dem indenfor Maalingsnøjagtigheden kan betragtes som plant, hvorefter Triangulationen maa føres saa langt ned, at de trian- gulerede Punkter kommer til at ligge saa tæt, at der mellem dem kan føres brudte Linjer, og at alle Terrænpunkter kan bestem- mes fra disse eller fra Maalelinjer, som føres mellem dem. Her er angivet, hvorledes der forholdes med Skelpunkternes Definering og Indmaaling; ved Matrikulsmaalinger indmaales imid- lertid ogsaa andre Terrængenstande, men da Bestemmelsen af disse har mindre Betydning, indmaales de i Reglen kun én Gang, dog er det meget at tilraade, selv om man har bestemt alle en Bygnings Hjørner direkte, at skaffe sig Kontrol ved at maale alle Murenes Længder. 4 11. Bymaalinger. 71. Bymaalinger frembyder i mange Henseender særlige Forhold, af hvilke de vigtigste skal omtales her, uden at det dog kan ske paa en udtømmende Maade.