Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
maalingsbureauet, for at dette kan foretage de fornødne Ind-
maalinger, for de underjordiske Forandringers Vedkommende
inden Tildækningen sker.
72. Bymaalingen baseres paa en Triangulation, som ofte
maa føres langt uden om Byen; det vil i Reglen kun lykkes
at bestemme ganske faa Jordpunkter inde i Byen, og da man
netop her har Brug for mange triangulerede Punkter, maa de
fleste blive utilgængelige, Taarnspir eller andre fremtrædende
Punkter paa monumentale Bygninger; det kan da ofte være
vanskeligt at faa nærliggende Punkter satte i bestemmende For-
bindelse med hinanden; man maa hjælpe sig ved ekscentriske
Vinkelmaalinger og ved, hvor det er muligt, at bestemme Jord-
punkter paa aabne Pladser. Det bliver altsaa nødvendigt forud
for Polygonmaalingen at nedføre de utilgængelige Punkter, og til
de nedførte Punkter knyttes de brudte Linjer. Som Følge af det
store Nøjagtighedskrav, der stilles til en Bymaaling, er det muligt,
at en til Grundlag for Matrikulsmaalingerne fuldt god Triangula-
tion af Landet ikke vil være tilstrækkelig til Grundlag for By-
maalingen; man maa da udføre den fundamentale Triangulation
lokalt, idet man dog efter Omstændighederne benytter én Side
og én Azimuth eller kun én Azimuth fra den foreliggende
Triangulation.
En Vanskelighed, som vi senere skal komme tilbage til,
opstaar ved Afmærkningen af Triangulations- og Polygonpunkter;
foreløbig vil vi tænke os dem betegnede ved Gasrør, som drives
ned mellem Brostenene.
Ved Polygonmaalingen føres der brudte Linjer gennem
Gaderne, hvorved der mellem disse opstaar Karréer, i hvis Yder-
grænser der findes en Række Polygonpunkter. Vinklerne maales
paa sædvanlig Maade; den nøjagtige Opstilling af Theodoliten
over Polygonpunktet har her en særlig Betydning, fordi det ofte
er umuligt at undgaa korte Sigter. Stativet kan selvfølgelig ikke
trædes fast i Jorden, saa Maalingen maa udføres med megen
Forsigtighed, og af Hensyn til Centreringen er det næsten nød-
vendigt, at Theodoliten maa kunne forskydes paa Stativet. Da
det er vanskeligt eller maaske endogsaa umuligt at opstille Stokke
eller andre Signaler i Polygonpunkterne, (det skulde da være en
Stok, som afstives med et trebenet Jærnstativ), benytter man et
Sigteapparat, som kan sættes paa et Stativ; man har da ét Stativ
med Theodoliten i Toppunktet og ét Stativ med Sigteapparat i
hvert af de Punkter, til hvilke der skal sigtes.
Da man ikke kan anbringe Stokke i eller mellem Brostenene,