Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
103 maalingsbureauet, for at dette kan foretage de fornødne Ind- maalinger, for de underjordiske Forandringers Vedkommende inden Tildækningen sker. 72. Bymaalingen baseres paa en Triangulation, som ofte maa føres langt uden om Byen; det vil i Reglen kun lykkes at bestemme ganske faa Jordpunkter inde i Byen, og da man netop her har Brug for mange triangulerede Punkter, maa de fleste blive utilgængelige, Taarnspir eller andre fremtrædende Punkter paa monumentale Bygninger; det kan da ofte være vanskeligt at faa nærliggende Punkter satte i bestemmende For- bindelse med hinanden; man maa hjælpe sig ved ekscentriske Vinkelmaalinger og ved, hvor det er muligt, at bestemme Jord- punkter paa aabne Pladser. Det bliver altsaa nødvendigt forud for Polygonmaalingen at nedføre de utilgængelige Punkter, og til de nedførte Punkter knyttes de brudte Linjer. Som Følge af det store Nøjagtighedskrav, der stilles til en Bymaaling, er det muligt, at en til Grundlag for Matrikulsmaalingerne fuldt god Triangula- tion af Landet ikke vil være tilstrækkelig til Grundlag for By- maalingen; man maa da udføre den fundamentale Triangulation lokalt, idet man dog efter Omstændighederne benytter én Side og én Azimuth eller kun én Azimuth fra den foreliggende Triangulation. En Vanskelighed, som vi senere skal komme tilbage til, opstaar ved Afmærkningen af Triangulations- og Polygonpunkter; foreløbig vil vi tænke os dem betegnede ved Gasrør, som drives ned mellem Brostenene. Ved Polygonmaalingen føres der brudte Linjer gennem Gaderne, hvorved der mellem disse opstaar Karréer, i hvis Yder- grænser der findes en Række Polygonpunkter. Vinklerne maales paa sædvanlig Maade; den nøjagtige Opstilling af Theodoliten over Polygonpunktet har her en særlig Betydning, fordi det ofte er umuligt at undgaa korte Sigter. Stativet kan selvfølgelig ikke trædes fast i Jorden, saa Maalingen maa udføres med megen Forsigtighed, og af Hensyn til Centreringen er det næsten nød- vendigt, at Theodoliten maa kunne forskydes paa Stativet. Da det er vanskeligt eller maaske endogsaa umuligt at opstille Stokke eller andre Signaler i Polygonpunkterne, (det skulde da være en Stok, som afstives med et trebenet Jærnstativ), benytter man et Sigteapparat, som kan sættes paa et Stativ; man har da ét Stativ med Theodoliten i Toppunktet og ét Stativ med Sigteapparat i hvert af de Punkter, til hvilke der skal sigtes. Da man ikke kan anbringe Stokke i eller mellem Brostenene,