Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
tegner man Polygonsiderne med Rødkridt paa Brostenene eller
Fliserne. Dette udføres saaledes: En tyk Snor af indtil 30 Meters
Længde kridtes ind og strammes godt ud mellem Mærkerne
i Endepunkterne, i hvilke den fastholdes derved, at to Med-
hjælpere træder paa den; derpaa løfter man den op i Midten
og lader den slaa ned paa Brostenene, paa hvilken der da, naar
Snoren fjernes, staar en tyk Kridtstreg. Er Linjen længere
end Snoren, maa man ved Hjælp af Theodoliten afmærke nogle
Punkter i Linjen, som derpaa efterhaanden tegnes mellem disse.
Til Sidemaalingen kan man med Fordel anvende Maalestænger,
som iøvrigt ikke hidtil har fundet Anvendelse her i Landet.
Staalbaandsmaaling er paa Grund af Vanskelighederne ved Stik-
kernes Anbringelse ikke heldig.
Endnu skal fremhæves den overordentlig store Vanskelighed,
som voldes Bymaalingerne af Trafikken i Gaderne, der ofte gør
det nødvendigt at udføre Opmaalingsarbejderne, og da særlig
Vinkelmaalingen, i den meget tidlige Morgenstund; og det skal
bemærkes, at det i Reglen vil være lettest at maale Vinkler,
naar Polygonsiderne lægges tæt udenfor Fortovenes Bordurstene
eller maaske i brede Gader langs Gadens Midtlinje, da Trafikken
fordeler sig paa begge Sider af denne, og da der aldrig holder
Køretøjer i denne.
Gennem de enkelte tidligere omtalte Karréer maa der føres
det fornødne Antal brudte Linjer og Maalelinjer; det vil imid-
lertid ofte være vanskeligt at føre de brudte Linjer igennem fra
et Polygonpunkt i Karréen til et andet, saa at man kan blive
nødt til at benytte blinde, brudte Linjer, ved hvilke man da
maa sikre sig Rigtigheden af Maalingen ved at gentage denne.
Ligeledes tvinges man ofte til — for at kunne faa de fornødne
Linjer ind i Gaardene eller de tætte Bygningskomplekser — fra
Polygonsiderne at udstikke blinde Linjer, hvis Længde og
Vinkel med Polygonsiden maales; fra disse Linjer, som hyppig
maa føres gennem smalle Porte eller Gennemgange, bestemmes
saa de enkelte Terrænpunkter.
Maalelinjerne tegnes paa samme Maade som Polygonsiderne
paa Stenbroen eller Fliserne med Kridt og maales med Maale-
stænger. Til Opsøgning af Fodpunkterne kan man, da Linjerne
ikke er udstukne, ikke benytte Vinkelspejl; man har med Fordel
benyttet en Vinkel af Træ med Ben af 1 — ix/2 Meters Længde;
denne lægges direkte paa Jorden med det ene Ben langs Maale-
linjen, hvorefter den forskydes langs denne, til det andet Ben
peger mod det Punkt, der skal bestemmes, hvilket man over-