Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
104 tegner man Polygonsiderne med Rødkridt paa Brostenene eller Fliserne. Dette udføres saaledes: En tyk Snor af indtil 30 Meters Længde kridtes ind og strammes godt ud mellem Mærkerne i Endepunkterne, i hvilke den fastholdes derved, at to Med- hjælpere træder paa den; derpaa løfter man den op i Midten og lader den slaa ned paa Brostenene, paa hvilken der da, naar Snoren fjernes, staar en tyk Kridtstreg. Er Linjen længere end Snoren, maa man ved Hjælp af Theodoliten afmærke nogle Punkter i Linjen, som derpaa efterhaanden tegnes mellem disse. Til Sidemaalingen kan man med Fordel anvende Maalestænger, som iøvrigt ikke hidtil har fundet Anvendelse her i Landet. Staalbaandsmaaling er paa Grund af Vanskelighederne ved Stik- kernes Anbringelse ikke heldig. Endnu skal fremhæves den overordentlig store Vanskelighed, som voldes Bymaalingerne af Trafikken i Gaderne, der ofte gør det nødvendigt at udføre Opmaalingsarbejderne, og da særlig Vinkelmaalingen, i den meget tidlige Morgenstund; og det skal bemærkes, at det i Reglen vil være lettest at maale Vinkler, naar Polygonsiderne lægges tæt udenfor Fortovenes Bordurstene eller maaske i brede Gader langs Gadens Midtlinje, da Trafikken fordeler sig paa begge Sider af denne, og da der aldrig holder Køretøjer i denne. Gennem de enkelte tidligere omtalte Karréer maa der føres det fornødne Antal brudte Linjer og Maalelinjer; det vil imid- lertid ofte være vanskeligt at føre de brudte Linjer igennem fra et Polygonpunkt i Karréen til et andet, saa at man kan blive nødt til at benytte blinde, brudte Linjer, ved hvilke man da maa sikre sig Rigtigheden af Maalingen ved at gentage denne. Ligeledes tvinges man ofte til — for at kunne faa de fornødne Linjer ind i Gaardene eller de tætte Bygningskomplekser — fra Polygonsiderne at udstikke blinde Linjer, hvis Længde og Vinkel med Polygonsiden maales; fra disse Linjer, som hyppig maa føres gennem smalle Porte eller Gennemgange, bestemmes saa de enkelte Terrænpunkter. Maalelinjerne tegnes paa samme Maade som Polygonsiderne paa Stenbroen eller Fliserne med Kridt og maales med Maale- stænger. Til Opsøgning af Fodpunkterne kan man, da Linjerne ikke er udstukne, ikke benytte Vinkelspejl; man har med Fordel benyttet en Vinkel af Træ med Ben af 1 — ix/2 Meters Længde; denne lægges direkte paa Jorden med det ene Ben langs Maale- linjen, hvorefter den forskydes langs denne, til det andet Ben peger mod det Punkt, der skal bestemmes, hvilket man over-