Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

beviser sig om, f. Eks. ved at forlænge Be- net med en Træstang (Maalestangen). Med dette Apparat mær- kes efterhaanden alle Perpendikulærernes Fodpunkter paa Ste- nene med Rødkridt, iOS og Maaleren kan da umiddelbart aflæse disses Beliggenhed i Linjen og maale Perpendikulærernes Længde. Af Fig. 91, som er taget af en Afhandling i »Zeitschrift für Vermessungswesen 1888« om Berlins Maaling, forstaas den der anvendte Fremgangsmaade; ved a og b er vist Mærker i Fliserne. 73. En Bymaalings Betydning for Fremtiden beror væsentlig paa, hvor nøjagtigt man til enhver Tid kan paavise Fikspunk- terne, o: Triangulations-, Polygon- og maaske tillige Linjenet- punkterne. Men Sikringen afFikspunk ter i Byer er meget van- skelig, dels fordi der i den store By foregaar idelige Forandringer i Gaden, hvorved de vil udsættes for Beskadigelse, og dels fordi det er saa overordentlig vanskeligt at faa Arbejderne til at forstaa Betydningen af Fikspunkternes Bevarelse. Anvendelsen af Granitsten kan ikke tilraades; thi selv om de sættes i Beton med den øverste Flade i Højde med Fortovets Fliser, vil det rimeligvis ved det første Jordarbejde i Gaden blive nødvendigt at optage dem, eller ogsaa vil de — hvad næsten er endnu værre — være udsatte for at blive forskudte. Den underjordiske Afmærkning er bedre; men ogsaa den kan blive for- styrret ved underjordiske Arbejder. I Kjøbenhavn har man afmærket Polygon- punkter med et underjordisk lodret- staaende, 0.6 m. langt Jærnrør, A (Fig. 92), som er faststøbt i en Cementkappe, der atter er indsat i en Betonstøb- ning, B. Røret stikker op gennem et dobbelt Plankelag, P, ovenpaa hvilken der hviler en firkantet, 0.2 m. dyb Jærn- kasse med Laag; dette kan løftes op og drejes til Siden om Skruen S, hvor- efter en Stok kan sættes ned i Jærnrøret. /20 s- S. Fig- 92.