Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

116 bordet, naar C er bestemt, faa Kontrol paa dets Bestemmelse ved Sigte til P. Ved Valget af Hovedpunkterne bør man tage Hensyn til, at de ligger bekvemt for Terrænpunkternes umiddelbare Tilknytning. Det er indlysende, at den her angivne Metode vil medføre en betydelig Fejlophobning, og den finder derfor ogsaa kun Anvendelse ved Bestemmelsen af underordnede Trekantnet. Skal store Arealer opmaales ved Hjælp af Maalebord, saa- ledes som det finder Sted ved topografiske Arbejder, maa Op- maalingen støttes til en forud udført trigonometrisk Triangulation, og denne maa, i Henhold til det foran anførte, være ført saa langt ned, at man kan være sikker paa, at der falder mindst 2 Hovedpunkter, i hvilke der kan faas Opstilling, paa hvert Terræn, svarende til, hvad der kan optages paa ét Maalebords- blad. Af praktiske Hensyn vil man dog i Reglen kræve mindst 2—4 Hovedpunkter paa hvert saadant Areal, hvilket sidste, dersom Maalebordsbladet er ioX 12“ (Generalstabens Maalebords- blade) ved en Maaling i Vaoooo i Gennemsnit udgør 4 Punkter pr. Kvadratmil. I større Maalestoksforhold vil der naturligvis behøves langt flere Punkter, Paa hvert Bordblad konstrueres et Kvadratnet, hvis yderste Sider angiver Grænserne for den Del af Kortet, som skal tegnes paa Bordbladet. I Kvadratnettet indkonstrueres de Hovedpunkter, som falder paa Bordbladet, ved deres retvinklede Koordinater, og til disse Hovedpunkter støttes da Opmaalingen af den Del af Terrænet, som et begrænset af de til Kvadratnettets yderste Sider svarende Linjer i Marken. Til Grundlag for Detailmaalingen behøves der langt flere Hovedpunkter end 3—4 pr. Maalebordsblad; der maa helst be- stemmes saamange Hovedpunkter, at deres indbyrdes Afstand bliver c. 1300 Meter. Disse Hovedpunkter kan bestemmes ved grafisk Triangulation; men det vil i Reglen være fordelagtigst at føre den trigonometriske Triangulation længere ned, inden man paabegynder den grafiske. Det kan undertiden være ønskeligt at angive Retningen paa et Bordblad fra et trianguleret Hoved- rig. 102. punkt til et andet, som ikke findes paa Bordbladet. Er de to Punkter A og B (Fig. 102), kan man be- stemme Koordinaterne til Skærings- punktet, S, mellem Linjen AB, som har Ligningen