Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
116
bordet, naar C er bestemt, faa Kontrol paa dets Bestemmelse
ved Sigte til P.
Ved Valget af Hovedpunkterne bør man tage Hensyn til, at
de ligger bekvemt for Terrænpunkternes umiddelbare Tilknytning.
Det er indlysende, at den her angivne Metode vil medføre
en betydelig Fejlophobning, og den finder derfor ogsaa kun
Anvendelse ved Bestemmelsen af underordnede Trekantnet.
Skal store Arealer opmaales ved Hjælp af Maalebord, saa-
ledes som det finder Sted ved topografiske Arbejder, maa Op-
maalingen støttes til en forud udført trigonometrisk Triangulation,
og denne maa, i Henhold til det foran anførte, være ført saa
langt ned, at man kan være sikker paa, at der falder mindst
2 Hovedpunkter, i hvilke der kan faas Opstilling, paa hvert
Terræn, svarende til, hvad der kan optages paa ét Maalebords-
blad. Af praktiske Hensyn vil man dog i Reglen kræve mindst
2—4 Hovedpunkter paa hvert saadant Areal, hvilket sidste,
dersom Maalebordsbladet er ioX 12“ (Generalstabens Maalebords-
blade) ved en Maaling i Vaoooo i Gennemsnit udgør 4 Punkter
pr. Kvadratmil. I større Maalestoksforhold vil der naturligvis
behøves langt flere Punkter,
Paa hvert Bordblad konstrueres et Kvadratnet, hvis yderste
Sider angiver Grænserne for den Del af Kortet, som skal tegnes
paa Bordbladet. I Kvadratnettet indkonstrueres de Hovedpunkter,
som falder paa Bordbladet, ved deres retvinklede Koordinater,
og til disse Hovedpunkter støttes da Opmaalingen af den Del
af Terrænet, som et begrænset af de til Kvadratnettets yderste
Sider svarende Linjer i Marken.
Til Grundlag for Detailmaalingen behøves der langt flere
Hovedpunkter end 3—4 pr. Maalebordsblad; der maa helst be-
stemmes saamange Hovedpunkter, at deres indbyrdes Afstand
bliver c. 1300 Meter. Disse Hovedpunkter kan bestemmes ved
grafisk Triangulation; men det vil i Reglen være fordelagtigst
at føre den trigonometriske Triangulation længere ned, inden man
paabegynder den grafiske.
Det kan undertiden være ønskeligt at angive Retningen paa
et Bordblad fra et trianguleret Hoved-
rig. 102.
punkt til et andet, som ikke findes
paa Bordbladet. Er de to Punkter
A og B (Fig. 102), kan man be-
stemme Koordinaterne til Skærings-
punktet, S, mellem Linjen AB, som
har Ligningen