Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
ii7 yB— yA, . y-yA - <x~x^ ^B * A og et af Bordbladets Grænselinjer, som har Ligninger af Formen x — p eller y = q. Polygonmaaling. 8o. Polygonmaaling ved Maalebordet vil kunne udføres efter lignende Principper som ved Vinkelinstrumentet, idet en brudt Linje vil kunne overføres paa Maalebordet ved sukcessiv Afsæt- ning af Vinkler og Sider; men Fejlophobningen vil paa denne Maade blive større, end naar Polygonpunkternes Koordinater beregnes og afsættes; thi en Vinkel kan ikke afsættes saa nøjag- tig, som den kan maales, Konstruktionsfejlene ophober sig fra Punkt til Punkt, og det er ikke muligt at foretage nogen Fejl- udjævning eller Fejlfordeling. Som Følge heraf vil man ikke paa Maalebordet overføre brudte Linjer med mere end ganske faa Sider. Ikke desto mindre kan man dog overspænde betydelige Arealer ved Poly- gonmaaling paa Maalebordet, idet man kan gøre Polygonsiderne meget lange, da det ikke er nødvendigt, at man fra hver Vinkel- spids kan se Nabovinkelspidsernes Signaler, naar blot Polygon- siden kan udstikkes nøjagtigt. Medens man ved Polygonmaaling ved Vinkelinstrument kan føre brudte Linjer gennem næsten ethvert Terræn, gælder dette altsaa ingenlunde ved Maalebordet, som kræver Udstikning af lange Linjer, der frembyder gode Betingelser for Maaling, altsaa et aabent og overskueligt Terræn. Heri maa da ogsaa søges Grunden til, at man ikke har anvendt denne Metode til at føre brudte Linjer mellem triangulerede Hovedpunkter, hvorimod den selvstændige Polygonmaaling navnlig tidligere har fundet en ud- strakt Anvendelse paa Maalebordet; de fleste gamle Matrikulskort er saaledes optagne paa denne Maade. Ved den selvstændige Polygonmaaling søger man at danne en lukket Polygon, som ikke gerne maa have flere end 4 Sider. Ved Rekognosceringen bestemmer man den omtrentlige Plads for Siderne, idet der tages Hensyn til, at disse kommer til at frembyde de bedst mulige Betingelser for nøjagtig Udstik- ning og Maaling, samt til at de ligger bekvemt for Tilknytning af Terrænpunkter. Polygonen indtegnes paa en Kroki. Dersom Terrænet ikke er større, end at det kan rummes paa et Bordblad, udføres Arbejdet saaledes: Bordet opstilles paa