Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ii7
yB— yA, .
y-yA - <x~x^
^B * A
og et af Bordbladets Grænselinjer, som har Ligninger af Formen
x — p eller y = q.
Polygonmaaling.
8o. Polygonmaaling ved Maalebordet vil kunne udføres efter
lignende Principper som ved Vinkelinstrumentet, idet en brudt
Linje vil kunne overføres paa Maalebordet ved sukcessiv Afsæt-
ning af Vinkler og Sider; men Fejlophobningen vil paa denne
Maade blive større, end naar Polygonpunkternes Koordinater
beregnes og afsættes; thi en Vinkel kan ikke afsættes saa nøjag-
tig, som den kan maales, Konstruktionsfejlene ophober sig fra
Punkt til Punkt, og det er ikke muligt at foretage nogen Fejl-
udjævning eller Fejlfordeling.
Som Følge heraf vil man ikke paa Maalebordet overføre
brudte Linjer med mere end ganske faa Sider. Ikke desto
mindre kan man dog overspænde betydelige Arealer ved Poly-
gonmaaling paa Maalebordet, idet man kan gøre Polygonsiderne
meget lange, da det ikke er nødvendigt, at man fra hver Vinkel-
spids kan se Nabovinkelspidsernes Signaler, naar blot Polygon-
siden kan udstikkes nøjagtigt.
Medens man ved Polygonmaaling ved Vinkelinstrument kan
føre brudte Linjer gennem næsten ethvert Terræn, gælder dette
altsaa ingenlunde ved Maalebordet, som kræver Udstikning af
lange Linjer, der frembyder gode Betingelser for Maaling, altsaa
et aabent og overskueligt Terræn. Heri maa da ogsaa søges
Grunden til, at man ikke har anvendt denne Metode til at føre
brudte Linjer mellem triangulerede Hovedpunkter, hvorimod den
selvstændige Polygonmaaling navnlig tidligere har fundet en ud-
strakt Anvendelse paa Maalebordet; de fleste gamle Matrikulskort
er saaledes optagne paa denne Maade.
Ved den selvstændige Polygonmaaling søger man at
danne en lukket Polygon, som ikke gerne maa have flere end 4
Sider. Ved Rekognosceringen bestemmer man den omtrentlige
Plads for Siderne, idet der tages Hensyn til, at disse kommer
til at frembyde de bedst mulige Betingelser for nøjagtig Udstik-
ning og Maaling, samt til at de ligger bekvemt for Tilknytning
af Terrænpunkter. Polygonen indtegnes paa en Kroki.
Dersom Terrænet ikke er større, end at det kan rummes
paa et Bordblad, udføres Arbejdet saaledes: Bordet opstilles paa