Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
Hjælp af de retvinklede Koordinater x og y (Storcirkelbuer),
som altsaa i Udfoldningen afsættes henholdsvis udad Udfold-
ningsmeridianen og vinkelret
paa denne.
Denne Projektion, der i Slut-
ningen af det 18. Aarhundrede
er anvendt til Fremstillingen af et
Frankrigs Kort, anvendes her i
Danmark ved de senere ma-
trikulære Nymaalinger; vi
vil i det følgende benævne den:
Den konforme, cylindriske Projek-
tion. Man omsætter da i Henhold
til § 18 alle de triangulerede Hoved-
punkters Længder og Breder til
retvinklede sfæroidiske Koordina-
ter; og i Henhold til § 17 benyt-
tes disse som sfæriske Koordinater,
beliggende paa den Middelkugle
erstatter Ellipsoiden. Ved Pro-
sfæriske Koordinater som plane,
Fig. n8.
som for vedkommende Areal
jektionen benyttes da disse
saaledes som foran angivet.
§ 21. Koordinatsystemers Udstrækning.
110. Det bliver nu nødvendigt at besvare det Spørgs-
maal: Over hvor stort et Terræn kan man udstrække et enkelt
sfærisk Koordinatsystem, naar de Fejl, som hidrører fra dets
Benyttelse som plant, skal være forsvindende ved Siden af de
fra den økonomiske Opmaaling hidrørende uundgaaelige Fejl ?
Af Formel (71) ses, at Forvanskningen paa Linjen AB er,
sf. sba — pi. sB = — pi. sB cos2 (pi. epB) ...(a)
or
Tænker vi os nu, at B rykker nærmere mod A , saa vil For-
vanskningen, udtrykt i Brøkdele af Linjens Længde, nærme sig
y a
mod------cos2 (p , 3- Forvanskningen omkring et Punkt, som
y2
har Ordinaten y , er — cos2ep. Forvanskningen forandrer
sig altsaa med ep ; for ep = gej, □: for Linjer, som gaar vin-
kelret paa Abscisseaksen, er den Nul, og for ep = o° ,
Linjer, som er parallele med Abscisseaksen, faar den sin