Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i8o Fig. 128. jer). Fig. 129 viser, Længdediffe- renserne. Pa- rallelerne er Å Cirkler med Centrum i P\ deres Diametre bestemmes ved Nedlægning af en Meridian (de stiplede Lin- at Maalestoksforholdet ved Randen af Halv kuglen er dobbelt saa stort som i Midten af Kortet. Fig. 130. b. Den stereografiske Meridianprojektion. Projektionsplanen er en Meridian, Øjet i Skæringspunktet mellem Ækvator og den Meridian, som er vinkelret paa den første Meridian. Ækvator og Øjets Meridian fremstilles som rette Linjer. De øvrige Meridianer er Cirkelbuer gennem Po- lerne, P og Px (Fig. 130); deres Midtpunkt faas ved Nedlæg- ning af Ækvator (de punkterede Linjer). De øvrige Paralleler bliver ogsaa Cirkel- buer; man faar tre Punkter i dem ved Nedlægning af den paa Papirets Plan vinkelrette Meridianplan (de stiplede Lin- jer). Om Maalestoksforholdet gælder, hvad der er anført under a. Projektio- nen anvendes navnlig til Fremstilling af den østlige og vestlige Halvkugle. c. Den stereografiske Horisont- projektion. Projektionsplanen gaar igennem Jor- dens Centrum parallel med Horisonten til Kortets Midtpunkt, Øjet er i det Kortets Midtpunkt diametralt modsatte Punkt af Jordens Overflade. Projektionen, der ses i Fig. 131, anvendes mest til Fremstilling af Po- larregionerne. Fig. 131. 2. Den ortografiske Projektion. 128. Da Øjet er uendelig langt borte, bliver alle Projek-