Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling
Forfatter: H. V. Nyholm
År: 1907-1909
Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 359
UDK: 526.9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
189
serer ind i et tættere Luftlag, brydes mod Indfaldsloddet, saa
at dens Bane bliver en brudt Linje beliggende i en vertikal Plan;
og tænker man sig da videre det enkelte Lags Tykkelse
uendelig lille, bliver Lysstraalens Bane en Kurve med meget
svag Krumning og Krumningscentret under sig. Man kan paa
et kortere Stykke betragte Banen som en Cirkelbue med en
meget stor Radius, Æ, hvis Størrelse angives i Forhold til Jord-
radien (Middelkuglens Radius), r, idet man sætter
hvor k kaldes Refraktionskoefficienten.
Et Øje i O vil se det lysende Punkt, A, i Retningen ØA±,
som tangerer Lysstraalen i 0 , og Vinklen Ar ØA = Q kaldes
Refraktionsvinklen eller Refraktionen.
Var Lysstraalen vinkelret paa Luftlagenes koncentriske
Overflader, vilde Refraktionen være Nul, og jo mere Lysstraa-
lens Retning nærmer sig til at være vandret, desto større bli-
ver Refraktionen. Eftersom det lysgivende Punkt ligger uden-
for eller indenfor Atmosfæren, betegner o den astronomiske
eller den terrestriske Refraktion.
Refraktionen er ingenlunde konstant, tværtimod, den vari-
erer ikke alene med Sigtets Højde, men den varierer ogsaa fra
Dag til Dag, ja, fra Time til Time efter Lufttrykket, Tempera-
turen og Fugtighedsgraden m. m.; ved de korte, vandrette
Sigter, som forekommer ved Nivellement, kan man imidlertid
under normale Forhold med tilstrækkelig Nøjagtighed som Mid-
delværdi (efter Gauss) sætte
k — 0.1306.
Hvor stærkt Refraktionen imidlertid varierer fremgaar deraf,
at Middelfejlen paa denne Bestemmelse af k beløber sig til om-
trent 1l‘t af £’s Værdi, og at k — om end meget sjældent —
endogsaa kan blive negativ, hvilket betyder, at Lysstraalens
Bue faar Krumningscentret over sig.
Som Følge af Refraktionen vil Sigtet fra M (se Fig. 145,
der ganske svarer til Fig. 144) ikke, som forudsat, træffe Ni-
vellerstangen i N men i et lidt lavere liggende Punkt 7^ , saa
at den foran beregnede Korrektion for Jordkrumning vil blive
at formindske med Størrelsen y — NNr .
Ligesom vi før af Trekant NMC fandt
13