Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

er eller, naar man udvikler Størrelsen paa altsaa og Pig. 144. Ni- nu viser da, at Nivellementet vikle være rigtigt, forsaavidt man kunde betragte de enkelte Sigter som sammenfaldende med Cirkelbuer, der er koncentriske med Middelkuglen; og vi vil nu undersøge, hvorvidt dette er tilladeligt. I Fig. 143, der er et Snit gennem Punkterne A og B paa den naturlige Jordoverflade og Middelkuglens Centrum, C, MN den vandrette Linje, som Sigtet med et i A opstillet vellerinstrument til en i B oprejst vellerstang antages at følge. Er MMX en med Middelkuglen, KK, kon- centrisk Cirkelbue, vil den Fejl, som fremkommer ved at betragte Sigtet som sammenfaldende med denne Cirkelbue, bestaa deri, at man aflæser Stykket Mx N~x formeget paa Nivellerstangen. Sættes CM—r og MN — l, faas af den retvinklede Trekant CMN (A højre Side Fig- 143- af Lighedstegnet efter Binomialformlen, , Z2 Z4 , hvor andet da JZ’s Højde dennes Radius 2r 8r3 2r 8r3 efterfølgende Led er forsvindende, medens r — over Middelkuglen er forsvindende i Forhold til bliver lig denne. Korrektionen for Jordskrumning, som udtrykker, hvormeget Aflæsningen paa Stangen skal formindskes, bliver altsaa* _ Z2 2r ' hvor l er Sigtets Længde. 136. Tænker man sig Atmosfæren bestaaende af Luftlag, hvis Tæthed af- tager opad, og som er begrænsede af Kugleflader, der er koncentriske med Middelkuglen for vedkommende Terræn (se Fig. 144), saa vil en fra et lys- givende Punkt, A, kommende Lysstraale, hver Gang den pas-