Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i87 mellemliggende Punkter f. Eks. My, M.> og . Sigterne hen- imod Udgangspunktet kaldes Tilbagesigter, og de ved disse tagne Aflæsninger er paa Figuren betegnede ved av, a2, a3 og ; Sigterne i Retning af Endepunktet kaldes Fremsigter og er be- tegnede ved bY, b.>, b3 og by . Den hele Stigning fra A til B er udtrykt ved Summen af de enkelte Stigninger regnede med Fortegn, altsaa, naar der er n Stationer, ved = (at — by) -p (a2 — b-2) 4“......... = W — [a], o: Stigningen fra A til B faas ved at trække Summen af Fremsigterne fra Summen af Tilbagesigterne. Et ne- gativt Resultat betyder, at der ikke er Stigning men Fald. § 29. Jordkrumning og Refraktion. 135. Man tør nu ikke gaa ud fra den gjorte Forudsæt- ning, at den matematiske Jordoverflade kan betragtes som en Plan; men man tør derimod (saml. § 17, Side 134) tænke sig den erstattet af den Middelkugleflade, KK, hvis Centrum ligger i Normalen gennem et af vedkommende Terræns Punkter, og hvis Radius er lig I TIN, som f°r hele Danmarks Vedkommende kan sættes til 6385000 m med Logaritmen 6.8052. Fig. 142, som forestiller et Snit gennem A og B og Middelkuglens Centrum, medens My , M.> og M3 er mellemliggende Punkter i Linjen AB, 13