Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

Forfatter: H. V. Nyholm

År: 1907-1909

Forlag: I kommision hos Boghandler H. Christensen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 359

UDK: 526.9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
i87 mellemliggende Punkter f. Eks. My, M.> og . Sigterne hen- imod Udgangspunktet kaldes Tilbagesigter, og de ved disse tagne Aflæsninger er paa Figuren betegnede ved av, a2, a3 og ; Sigterne i Retning af Endepunktet kaldes Fremsigter og er be- tegnede ved bY, b.>, b3 og by . Den hele Stigning fra A til B er udtrykt ved Summen af de enkelte Stigninger regnede med Fortegn, altsaa, naar der er n Stationer, ved = (at — by) -p (a2 — b-2) 4“......... = W — [a], o: Stigningen fra A til B faas ved at trække Summen af Fremsigterne fra Summen af Tilbagesigterne. Et ne- gativt Resultat betyder, at der ikke er Stigning men Fald. § 29. Jordkrumning og Refraktion. 135. Man tør nu ikke gaa ud fra den gjorte Forudsæt- ning, at den matematiske Jordoverflade kan betragtes som en Plan; men man tør derimod (saml. § 17, Side 134) tænke sig den erstattet af den Middelkugleflade, KK, hvis Centrum ligger i Normalen gennem et af vedkommende Terræns Punkter, og hvis Radius er lig I TIN, som f°r hele Danmarks Vedkommende kan sættes til 6385000 m med Logaritmen 6.8052. Fig. 142, som forestiller et Snit gennem A og B og Middelkuglens Centrum, medens My , M.> og M3 er mellemliggende Punkter i Linjen AB, 13