Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

186 i A lodret staaende Stang, er da A og As Højdeforskel, Stig- ningen fra A til A eller Faldet fra A til A. Højdeforskellen mellem to længere fra hinanden liggende Punkter kan bestem- mes ved en gentagen Anvendelse af den angivne Fremgangs- maade; men da Brædtet ikke godt kan gøres mere end 5 m langt, vil P remgangsmaaden, naar det gælder Bestemmelsen af Højdeforskellen mellem fjerne Punkter, blive meget besværlig. J34- Bestemmelse af to Punkters Højdeforskel ved N i v e 11 e r i n s t r u m e n t. Opstilles Nivellerinstrumentet saaledes, at man fra dets Standplads kan sigte til Nivellerstangen, baade naar den er opstillet i A (Fig. jL-_____J_________„ 1 139), °g naar den er opstillet i A, og B 7 i træffer det vandrette Sigte Stangen 1 A i Højden a og Stangen i A i Højden b, Fig vil Højdeforskellen mellem A og A være /= a — b. Er a A' b , er der Stigning fra A til A, er a , er der Fald fra A til A. Det er ikke nødvendigt, at Instrumentet staar lige langt frø A og A, ej heller i Linjen mellem A og A. Betingelser for, at denne Fremgangsmaade skal kunne an- vendes, er i. at Afstandene fra Nivellerinstrumentets Standplads til A og A ikke er større, end man tydelig kan aflæse paa Nivel- lerstangen, og 2. at Nivellerstangen er længere end Højdeforskellen mellem A og A , da Sigtet ellers enten vil »gaa i Jorden« (under det højeste Punkt) (Fig. 140a) eller over Nivellerstangen, naar denne staar i det laveste Punkt (Fig. 140b). Højdeforskellen mellem to fjernt fra hinanden liggende Punkter, A og A (Fig. 141), bestemmes ved en gentagen An- vendelse af den angivne Fremgangsmaade, idet man indskyder