Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

i8$ Nivelleringens Formaal bliver da at bestemme de enkelte Ter- rænpunkters Højde over denne Plan. Ved mange tekniske Ar- bejder har det imidlertid ingen Interesse at kende Terrænpunk- ternes absolutte Højde over Havets Middelniveau, idet det kun kommer an paa at kende deres relative Højdeforskel; man kan da angive deres Højde over en hvilkensomhelst anden Plan, Grundplanen, som er parallel med Middelniveaufladen, hvorved man navnlig opnaar, at Højderne bliver smaa. Et Terrænpunkts Højde over Grundplanen kaldes dets Kote. Kender man et Punkts Kote, vil et andet Punkts Kote være bestemt, naar man maaler de to Punkters Højdeforskel, et tredje Punkts Kote vil atter være bestemt i Forhold til det anclets, o. s. v. Den ved Nivelleringen foreliggende Opgave indskrænker sig altsaa til Bestemmelse af to Punkters Højdeforskel; og er de to Punkter saaledes beliggende, at denne ikke direkte kan bestemmes, maa der indskydes et tilstrækkeligt Antal Mellem- punkter. 133. Bestemmelse af to Punkters Højdeforskel ved direkte M a al in g. Allerede flere Hundrede Aar før Christi Fødsel benyttede man følgende primitive Frem- gangsmaade til Bestem- melse af Højdeforskellen mellem to nær ved hin- anden liggende ved Pæle betegnede Punkter , A og B (Fig. 138a). I det laveste Punkt, A, stiller man en ind- Fig. 138 a. delt Stang, S, lodret paa Pælen; den ene Ende af et paa Høj- kant stillet Brædt, M, lægges paa Pælen i B, og den anden z\o Ende løftes saa højt, at Brædtet //\\ kommer til at ligge vandret, hvilket // s \\ man sikrer sig ved et Lod-Vater- // \\ pas. Dette laves af Træ, og dets , Indretning vil forstaas af Fig. 138b,_______________________ naar det blot bemærkes, at en ret Fig. 138 b. Linje o-p gennem Ophængnings- punktet, o, for Snoren, s, der bærer et lille Lod, L, og Spid- sen, p , skal staa vinkelret paa ab. Det Stykke, AC — f (Fig. 138a), som man aflæser paa den