Opmaalingslære
til brug ved Landinspektørelevernes Undervisning i Landmaaling

3- Afsnit. Højdemaaling eller Nivellement. 131. Som allerede i Indledningen angivet gaar Højde- maaling eller Nivellement ud paa en Bestemmelse af de enkelte Perrænpunkters Højde over den matematiske Jordoverflade (Ha- vets Middelniveau). Man skelner efter den Maade, paa hvilken denne Bestemmelse udføres, mellem: 1. Nivellement (geometrisk Nivellement), ved hvilket man ved Hjælp af et Nivellerinstrument i Reglen med vandrette Sigter bestemmer Højdeforskellen mellem to og to højst et Par Hundrede Meter fra hinanden liggende Punkter, 2. Trigonometrisk Højdemaaling, ved hvilken man ved Hjælp af en Vertikalvinkelmaaler bestemmer Højdeforskel- len mellem to og to langt fra hinanden liggende Punkter, hvis Afstand er bekendt, og 3. Højdemaaling med Barometer, som mest finder An- vendelse paa geografiske Rejser, og med hvilken vi derfor ikke vil beskæftige os. 8. Kapitel. Nivellering. 4 28. Nivelleringens Formaal. 132. Foreløbig vil vi antage, at den Del af Jordoverfladen, med hvilken vi beskæftiger os, er saa lille, at den matematiske Jordoverflade (Havets Middelniveau) kan betragtes som en Plan.